Butikschef Annette Ahm Jensen, Profil Optik Rønde, kan fra næste uge invitere sine kunder ind i en butik med et helt nyt udseende og en radikal anden indretning. Foto: Lars Norman Thomsen
Butikschef Annette Ahm Jensen, Profil Optik Rønde, kan fra næste uge invitere sine kunder ind i en butik med et helt nyt udseende og en radikal anden indretning. Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Rønde: Profil Optik får en markant makeover

Butikslokalerne på Røndes hovedgade får et helt nyt udseende

 “Prøv briller i det virtuelle prøverum og gem dine favoritter. Del de bedste billeder med dine venner, og bed dem om at hjælpe dig med at vælge.”

Sådan lyder markedsføringen fra Profil Optik af 'Stylelab', en helt ny og teknologisk måde at vælge briller på for kunden.

“Der bliver simpelthen et område i butikken fremover, hvor kunden sidder foran en skærm, som kan tage billeder af ansigtet fra alle vinkler,” fortæller optiker Annette Ahm Jensen, butikschef i Profil Optik Rønde.

“På skærmen kan man vælge de briller, man gerne vil prøve, og så vises de på dit ansigt. En helt ny og virtuel måde at prøve briller på, fordi man nu får en chance for at se sig selv på skærmen med brillerne på.”

Ny butik på fire dage

Alle Profil Optik butikker landet over bliver de første, der kan præsentere 'Stylelab'.

Men det stopper ikke med at indføre ny teknologi.

“Alle butikker ændrer udseende indendørs, og nu er turen kommet til os i Rønde,” forklarer Annette Ahm Jensen.

På fire dage får butikken på Hovedgaden 24 en makeover, der vil noget.

“Alt inventaret skal ned, fordi butikken bliver indrettet helt anderledes, men vi lukker ikke ned, mens det står på.”

Hvor brillerne tidligere var opdelt efter mærker, hedder det nyeste sort helt i tråd med tidens trend: livsstilskategorier.

Det betyder solbriller i et område, modebriller i et andet, klassiske briller i et tredje og sportsbriller i et fjerde.

“Vi tror på, at det vil gøre det lettere for kunden at finde rundt i butikken,” siger Annette Ahm Jensen.

Lounge, farver og priser

I butikken bliver der indrettet et loungeområde med varme farver, og hvor afslapning og en kop kaffe skal gøre brillekøbet mindre hektisk og stressende.

Ro på til at træffe den rigtige beslutning med andre ord. En enklere måde at forstå priserne på er det fjerde tema i den palet af ændringer, som Profil Optik indfører.

“Vi vil gerne synliggøre vores priser i erkendelse af, at mange af vores kunder hidtil ikke har kunnet overskue den nuværende måde med synstest, glas og stel,” forklarer butikschefen.

“Derfor får vi sat en række menuer med priser op i butikken, så man nemt kan se den reelle pris for både stel og glas.”

Fra mandag til torsdag i denne uge vil der være hektisk aktivitet i butikken, men fredag har lokalerne rejst sig som en anden Fugl Føniks med et helt ny look.

Publiceret: 16. Februar 2017 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!