Humørbomben Lindy Aldahl på slap line i Rønde Idrætscenter onsdag aften. Der er for længst udsolgt til arrangementet
Humørbomben Lindy Aldahl på slap line i Rønde Idrætscenter onsdag aften. Der er for længst udsolgt til arrangementet
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Rigtige mænd: Alle vil lytte til murermesteren

Lindy Aldahl kommer til Rønde Idrætscenter onsdag aften. Der er ikke en stol at opdrive

Lindy Aldahl, fra Støvring, kendt fra tv-udsendelserne Rigtige mænd på DR1, hvor han sammen med fire andre med en usund livsstil og en dunk på maven lærte at udskifte fastfood med salater, kom på manges læber efter udsendelsesrækken for sine rappe replikker og folkelige optræden.

Det har murermesteren med de kvikke bemærkninger efterfølgende udnyttet kommercielt ved at drage land og rige rundt som foredragsholder. Endvidere har han i samarbejde med Den skaldede kok og de øvrige mænd fra programmet udgivet kogebogen 'Rigtige mænd – herrego' mad'.

Onsdag 7. februar kommer han til Rønde Idrætscenter for at fortælle løst og fast om sin ændrede livsstil, om det at optræde på stuens femte væg og siden nå overskrifterne i det kulørte magasiner.

Sammen med sin far, Peter, har Lindy Aldahl også gang i en musikalsk karriere med dansktopnumre.

Det er Rønde Sparekasse, der står bag arrangementet onsdag aften. Det første i en lang række af arrangementer i anledning af pengeinstituttets 150 års jubilæum. Der er for længst udsolgt.

Publiceret: 06. Februar 2018 16:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalvisen Folkebladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt