Henrik og Martin Møller-Nielsen klar ved startrampen i Reims.
Henrik og Martin Møller-Nielsen klar ved startrampen i Reims.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Rallye Monte-Carlo- Historique: "Vi vil i top 50"

Noter fra Henrik og Martin Møller-Nielsens dagbog fra fredag og lørdagens kørsel ved Rallye Monte-Carle Historique

Henrik Møller-Nielsen fra Allingåbro og hans søn Martin deltager for anden gang i Rallye Monte-Carlo Historique.
Far og søn har valgt at starte ud fra Reims, og det betyder 2500 kilometers klassisk rally i Alperne.
De kører i en VW Golf GTI mk1 fra 1979. Med undervejs er et servicehold, Per og Harald.

Dagbogsnotater fra fredag og lørdag:

"Per og Harald, vores service folk, havde Golfen på trailer fra Herning til Reims natten mellem onsdag og torsdag, mens Martin og jeg tog flyveren/ toget Århus – Kastrup – Paris – Reims.

Nu forholder det sig således at det regnede ganske meget, ikke at det generelt er et problem i den fine Golf, men der samlede sig en pæn mængde vand i blæseren (den til varmen i bilen), hvorfor den ikke virkede torsdag da vi gjorde klar til teknisk kontrol.

Teknisk kontrol synes vi så klar ud, så de kom forbi for lige at lave de sædvanlige tjek af stelnummer og lys. Nu fungerer så ikke blinklyset, men det fik vi så lavet og fik bilen godkendt.

Der var ikke en franskmand tilstede, der ikke skulle have et billede af de tossede danskere, mon det skyldtes de flotte hjemmestrikkede huer? Måske flagene i anledning af Martins 20 års fødselsdag, eller at vi spiste frokost foran bilen.

Fredag sidst på eftermiddagen gik det med Politi eskorte til rådhuspladsen i Reims, klokken 18 taler borgmesteren til alle de håbefulde deltagere. Starten for Henrik og Martin gik kl. 20.15, ligsom de sidste to år med masser af tilskuere.

Læs også: Rally: Far og søn til klassisk rally i Alperne - start i aften

Selve turen fra Reims til Sant Andre les Alpes er bare lang og designet til at gøre alle trætte. Vi havde ikke de store problemer. I Langres serverede de kartoffelsuppe for os, bliver nok aldrig vores favorit, men omkring midnat når man har været oppe siden kl. 8 så gik det meget godt.

En del af natten var det ganske tåget, som jo altid er interessant at køre i.

Lige før Nice skulle den første prøve køres. Vi kan jo lige så godt være ærlige og erkende, at vi har kvajet os og allerede på første prøve fået flere strafpoint end løbet ender med at blive vundet på.

Første prøve skulle køres med 47,1 km/t, men på alle prøver er der en nød hastighed, hvis vejret bliver for slemt, Den er typisk 45 km/t. 2 x trætte Møller-Nielsen endte så med at køre med den forkerte, altså 45 km/t ….. Ikke godt, selv om vi syntes det gik ret godt.

Søndag morgen; Lige nu er håbløst placeret som nummer 256. Nu sætter vi fokus på en prøve ad gangen. Vi ved at vi har et rigtig godt grundlag i form af vores selv producerede rutebøger, vi kørte fint på prøve 1 - når man ser bort fra, at vi kørte med forkert hastighed) og det er svært at være trist med det team vi har omkring os. Vi vil i top 50, så vi satser på at forbedre minimum 206 pladser og vil i Top ti på de to sidste prøver på de lange knives nat, det kræver nok mest af alt mod.

Det skal nok blive sjovt, selv om vejret er alt for godt herned. VI VIL HAVE SNE – MEGET SNE !!

Publiceret: 01. Februar 2016 15:36
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere