Nu gæster den succesfulde forfatter Josefine Klougart Mols, hvor hun er født opvokset i Agri. Pressefoto
Nu gæster den succesfulde forfatter Josefine Klougart Mols, hvor hun er født opvokset i Agri. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Oplevelse: Kendt forfatter deler ud af barndommen

Den kendte forfatter Josefine Klougart åbner op til sin barndoms landskaber og inviterer ind i sit forfatterskab, når der er vandretur med fortællinger på Mols. Josefine Klougart er født og opvokset i Agri på Mols, og på denne tur vil hun fortælle om sine inspirationskilder i området omkring barndomsbyen.

På turen får Josefine Klougart kompetent selskab af en historiker, en arkæolog og en biolog, som vil supplere forfatterens fascinerende fortællinger med faglig viden om udvalgte steder på Mols.

Det fælles arrangement er et nyt koncept, som Museum Østjylland og Syddjurs Bibliotek har udviklet sammen. Samtidig er det en del af Nationalpark Outdoor Festival 2017, som løber af stablen 26. - 27. august i Nationalpark Mols Bjerge.

Mols set med forskellige øjne

”Formålet med vandreturen er at give deltagerne en oplevelse af udvalgte steder i Mols Bjerge på en ny måde ud – set ud fra flere forskellige perspektiver”, forklarer museumsinspektør Tina Bjerregaard fra Museum Østjylland.

Udover forfatter Josefine Klougart er dagens fortællere historiker Lea Glerup Møller og arkæolog Esben Kannegård fra Museum Østjylland og biolog Anita Søholm fra Naturildsjæl. Hver har de deres faglige vinkel på Mols og livet der gennem alle tider.

”Mols Bjerge gemmer på et utal af spændende fortællinger om områdets historie og natur. Det er i det hele taget et område, som man aldrig kan blive færdig med”, mener museumsinspektør Tina Bjerregaard.

Josefine Klougart har med sine bøger sat Mols på danmarkskortet. Den unge forfatter kaldes en af sin generations store forfattere med sit meget sansemættede og lyriske sprog.

Omdrejningspunktet for vandreturen er Josefine Klougarts tætte forhold til området. På turen vil hun afsløre, hvordan hun har brugt naturen og særlige steder i Mols Bjerge i sit forfatterskab.

Turen varer cirka fire timer og slutter i Agri. Billetter koster 250 kr. og kan købes påsyddjursbibliotek.dk og museumoj.dk. srj

Publiceret: 11. August 2017 16:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Norddjurs
Seneste
Lokalavisen Norddjurs
Mest læste
Lokalavisen Norddjurs
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt