Direktør Henrik Schiøler, Oil! Tank & Go, ved den nyetablerede tankstation i Aarhus Airport. Det tyske olieselskab tilbyder alle nye kunder en velkomstrabat på 8 øre pr. ltr. benzin/diesel i de første 30 dage efter, at man har tilmeldt sit kort til OIL!’s loyalitetaftale. Foto: Lars Norman Thomsen
Direktør Henrik Schiøler, Oil! Tank & Go, ved den nyetablerede tankstation i Aarhus Airport. Det tyske olieselskab tilbyder alle nye kunder en velkomstrabat på 8 øre pr. ltr. benzin/diesel i de første 30 dage efter, at man har tilmeldt sit kort til OIL!’s loyalitetaftale. Foto: Lars Norman Thomsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Oil! Tank & Go har åbnet tankstation i Lufthavnen

Det tyske olieselskab øjner store kommercielle muligheder i Stabrand

stabrand Ved indgangen til februar tog olieselskabet Oil! Tank & Go over i Aarhus Airport efter OK Benzin.

Det tyskejede selskab Mabanaft GmbH & Co. KG med hovedkontor i Hamborg, der under navnet OIL! blandt andet driver et net af tankstationer i Tyskland, Østrig og Schweiz, ejer tankstationerne tankpool24 i Ungarn, som drives på franchisebasis, og Tirex Petrol i Moldova, købte i 2015 Oliekongen fra Vejle, Olaf Haahrs, 43 tankstationer i Danmark og har siden etableret sig på det danske marked.

Nummer 49 i Danmark

“Tankstationen her ved Aarhus Airport er nummer 49 i OIL! Tank & Go stationsnetværket,” fortæller firmaets danske direktør Henrik Schiøler.

“Der er kommet ro om Aarhus Airport, og udviklingen tegner spændende. Den har vi en naturlig interesse i at yde vores bidrag til og være med til at sikre, fordi det nu også ser ud til, at der kommer mange flere tyske gæster til Stabrand fremover.”

Oil! Tank & Go etablerer sig naturligvis ikke af filantropiske årsager, men fordi selskabet kan se en forretningsmæssig interesse i at gøre det. I forvejen har selskabet nære tankstationer i Grenaa, Randers og Aarhus. Tankstationen i Aarhus Airport er ubemandet. Adressen er Ny Lufthavnsvej 24.

Publiceret: 13. Februar 2018 17:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalvisen Folkebladet