Det var her i overskæringen, det gik galt, da en norsk familie i bil blev ramt af letbanens tog.

Det var her i overskæringen, det gik galt, da en norsk familie i bil blev ramt af letbanens tog. Foto: Ernst van Norde, Ritzau Scanpix

Borgmester kritiserer sikkerhed ved letbanen

Jan Petersen mener ikke, at Banedanmark har håndteret tingene godt nok

Af
Søren Andersen

ALBØGE Det var den 34-årige Kim Andre Nielsen og hans syvårige dreng, Benjamin, der omkom, da deres bil blev ramt af et letbanetog ved Albøge forrige lørdag. I bilen sad også 32-årige Marthe Nielsen og parrets seksårige datter Julie, men ingen af dem fik alvorlige skader.

Til NRK - det, der svarer til DR i Danmark - oplyser familien, at de dræbte boede i den lille by Hokksund i det sydøstlige Norge.

Kim Andre Nielsen spillede igennem flere år for fodboldklubben Mjøndalen, da de lå i tredje division. Men umiddelbart inden sommerferien i Danmark skiftede han til naboklubben Steinberg IF.

Borgmester Jan Petersen, (S), Norddjurs Kommune mener ikke, at Banedanmark, der har ansvaret for sikkerheden på banen, har håndteret tingene godt nok.

"Vi har flere gange gjort opmærksom på, at man selvfølgelige skulle have den planlagte sikkerhedsopgradering klar, så de nye bomme var sat op, inden letbanen blev åbnet. Den åbnede i april, men uden at sikkerhedsopgraderingen var på plads. Det er ikke godt nok," siger Jan Petersen til Jyllands-Posten.

"For omkring 10 år siden skete en lignende ulykke stort set samme sted – dengang sagde man, at det måtte man kigge på og få lavet bomme. Men det er ikke sket," lyder det fra borgmesteren, der er bekymret for borgerne i området.

Har aldrig været meningen

Hos Banedanmark kender anlægsdirektør Steen Neuchs ikke til henvendelser fra Norddjurs Kommune, men han understreger, at det for Banedanmark aldrig har været meningen, at bommene skulle være klar til åbningen af letbanen i april.

Steen Neuchs forklarer, at de nye bomme er en forudsætning, før letbanen kan få lov at køre 100 km/t på strækningen – og at sikkerheden i forhold til at hæve hastigheden fra de nuværende 75 km/t til 100 km/t først skal være på plads til oktober.

"Samtidig er der blevet lavet rigtig meget andet, mens banen har været lukket. Og det med bommene har ikke noget med sikkerheden at gøre," siger han til Jyllands-Posten.

For at få forbedret sikkerheden på jernbanerne afsatte Folketinget i 2009 400 mio. kr. til enten at nedlægge overkørsler eller opgradere dem med bomme.

Skulle have været færdig i 2018

Det skulle have været færdiggjort i 2018, men forsinkelser med det nye signalprogram har gjort, at Banedanmark har fået udsættelse for nogle overkørsler indtil 2026.

"Ved udgangen af 2019 vil vi have nedlagt 39 overkørsler, hvorefter der kun vil være 12 usikrede tilbage. Samlet vil vi have nedlagt eller opgraderet ca. 250 usikrede overkørsler," siger Steen Neuchs til Jyllands-Posten.

Efter ulykken i Trustrup vil den nye socialdemokratiske transportminister Benny Engelbrecht se på sikkerheden.

"Nu må afvente Havarikommissionens undersøgelser, men vi kan ikke nøjes med at have fokus på denne overkørsel. Derfor vil jeg efter sommer indkalde Folketingets partier til en drøftelse af den generelle sikkerhed i overkørslerne på jernbanen," siger han i et skriftligt svar til Jyllands-Posten.

Line Ostenfeldt driver Hallendrup Hundepension. Det var her, den norske familie kom fra og havde afleveret deres hund kort inden ulykken. Hunden skulle passes, mens den norske familie tog på oplevelser ud i sommerlandet.

Til Jyllands-Posten siger hun: "Det er dybt tragisk. Det sidder i en. Det gibber, når toget kommer, og man kan se, at folk er begyndt at stoppe helt op ved skinnerne, inden de krydser. I morges overvejede jeg en ekstra gang, om jeg skulle køre en anden vej. Men jeg skal jo krydse skinnerne et sted."

Siden ulykken har både myndigheder og lokale rejst spørgsmål om sikkerheden ved baneoverskæringen. Umiddelbart har myndighederne intet at udsætte på signalerne, men de lokale taler om alvorlige fejl. Line Ostenfeldt fortæller til Jyllands-Posten om sin egen oplevelse søndag - dagen efter ulykken.

"Lidt før klokken 11 kom toget fra Aarhus. Vi så to blink og hørte klokken to gange. Det var alt. Vi kunne mærke toget i jorden, inden signalerne begyndte."

Mekaniker undrer sig

En anden lokal borger, Anders Høegh driver et autoværksted. Han krydser baneoverskæringen tre-fire gange dagligt. Gennem de seneste år har han fulgt anlægsarbejdet – og han undrer sig.

Især over de to bomme, der ligger i græsset langs skinnerne, ved foden af det bomanlæg, de skal monteres på.

"Det er muligt, at man har nogle tidsplaner. Men toget har stået stille i over to år. Hvorfor har man ikke brugt den tid på at sætte de bomme op," spørger han og fortæller til Jyllands-posten, at hans søn en aften har holdt ved baneoverskæringen og så toget køre forbi, uden at lygterne blinkede.

"Jeg kan ikke sige, om signalet lørdag virkede eller ej. Man havde der været bomme på, var ulykken ikke sket," siger han til Jyllands-Posten.

Undersøgelse trækker ud

Da en 37-årig kvinde i 2010 blev dræbt i en jernbaneoverkørsel i Trustrup, tog det Havarikommissionen under to måneder at undersøge ulykken. Forrige weekends tragedie, hvor to nordmænd – en voksen og et barn – mistede livet, kræver mere tid end andre lignende ulykker.

Årsagen er den ombygning af jernbanestrækningen mellem Aarhus og Grenaa, som har stået på gennem de seneste år i forbindelse med indkøringen af Letbanen.

»Denne ulykke er en lille smule kompliceret af, at man er i gang med ombygning, og derfor er vi nødt til at grave et spadestik dybere for at undersøge, om det kan have haft indflydelse på den tragiske ulykke. Var man ikke i gang med at bygge om, kunne vi måske have gennemgået det hurtigere,« siger Bo Haaning fra Havarikommissionen til Jyllands-Posten.

"Vi er fortsat i gang med vores undersøgelser, og vi er ikke endeligt færdige på ulykkesstedet. Vi samlede de data og informationer ind, der var på dagen med bil, tog og overkørselsanlæg. Derudover samler vi øvrige oplysninger og vurderer så, om der er noget, vi har behov for at grave dybere i. Og det er der," siger han til avisen.

Flere har rejst kritik af bevoksningen på stedet, men den slags bevoksning giver imidlertid ikke anledning til justering af sikkerheden ved baneoverskæringer, forklarer Bo Haaning.

"Det er fuldstændig, som når man har et lyskryds. Hvis det røde lys er tændt eller blinker, skal man stoppe. Det er ikke forventeligt, at bilister kan og skal kunne se toget. Det ligger slet ikke i systemet," siger han til Jyllands-Posten.

Publiceret 12 July 2019 12:00