Allerede sidste sommer undrede den socialdemokratiske kommunalpolitiker Niels Basballe sig over, at der ikke var vand i

Allerede sidste sommer undrede den socialdemokratiske kommunalpolitiker Niels Basballe sig over, at der ikke var vand i "Skålen". Den har da også været tørlagt siden, men nu ser det ud til, at vandet snart kan springe. Arkivfoto

Vandet er endelig på vej til 'Skålen'

Sidste sommer opdagede man utætheder i skålen på det nye torv i Grenaa. Belægningsstenene i "Skålen" var lagt i beton med en fuge af granit-stenmel, som indeholdt ler. Trods en overfladebehandling i fugerne forsvandt der store mængder af vand.

En gennemfotografering af rør og andre muligheder viste ikke fejl, så konklusionen lød, at fugerne var utætte, men nu ser det endelig ud til, at der snart kommer vand for at blive på det nye torv ved rådhuset

Springer i august

Nu er det blevet besluttet, hvilken fugetype, der skal anvendes og materialerne er blevet bestilt. Arbejdet med at fjerne presenninger og blæse fugerne endeligt rene til nyt fugemateriale vil gå i gang i slutningen af juni.

Hos Norddjurs Kommune håber man på tørvejr, så der kan lægges nye fuger og sluttes af med overfladebehandling frem til medio juli.

Belægningen skal herefter hærde i fire uger inden springvandet kan sættes i gang. Det sker forhåbentlig i midten af august, lyder det fra Norddjurs Kommune.

Publiceret 19 June 2019 15:03

SENESTE TV