Det er her i Tørvecafeen at Anniqa skal udstille sine malerier.

Det er her i Tørvecafeen at Anniqa skal udstille sine malerier.

Mosebrugscenter åbner ny udstilling

MultikunstnerAnniqa afholder maleriudstilling: ”Ej Blåt til Lyst Sted

Grenaa Multikunstner Anniqa afholder maleriudstilling med temaet ”Ej Blåt til Lyst Sted på Tørvecafeen på Stenvad Mosebrugscenter.

Multikunstneren Anniqa har i anledningen af udstillingen doneret et maleri til museet med hendes bud på Huldremosekvinden. Selve udstillingen rummer 50 malerier lige fra abstrakte motiver til dyr og naturmalerier og flere i kategorien ”Kvinder og Hovedbeklædning". Malerierne, Anniqas bog ”Anniqa” og andre effekter kan købes i Shoppen i Informationen.

Flere på Djursland kender Anniqa som slangepigen og sangerinden, som optrådte her i 70'erne og 80'erne, før hun på Arnold Schwarzeneggers opfordring flyttede til USA i 1985 for at blive personlig træner for flere Hollywood personligheder.

Siden Anniqa for 11 år siden blev handicappet, har hun genfundet lysten til at male, hvilket hun finder stor glæde ved for at glemme sine kroniske smerter.

Anniqa kommer ikke til Danmark i år, da hun koncentrer sig om genoptræning og at forberede sig til en udstilling på hotel i Californien, som hendes ven og manager Sandra Sonne tager over for at hjælpe med senere på året.

Anniqa glæder sig til at komme til Danmark næste år, hvor hun har aftaler om aktiviteter her i lokalområdet. 2020 bliver et markant år for Anniqa som både kan fejrer sin 70 års fødselsdag og 60 års jubilæum i showbizz, skriver Stenvad Mosebrugscenter i en pressemeddelelse.

Publiceret 16 May 2019 15:00