Med de nye plejecentre blev manglende nærhed, fortrolighed og lokalt kendskab en ny udfordring, mener Marie Nielsen.

Med de nye plejecentre blev manglende nærhed, fortrolighed og lokalt kendskab en ny udfordring, mener Marie Nielsen. Foto: Søren Bidstrup, Ritzau Scanpix

Debat: Jeg er bekymret over at bo i Norddjurs

Af
Marie Nielsen

Vestervangsvej 4, Ørum

DEBAT Åbent brev til kommunalbestyrelsesmedlemmerne i Norddjurs Kommune.

Det er blevet nødvendigt for mig at nedfælde nogle af mine bekymringer omkring det at bo i Norddjurs Kommune nu og fremover.

Mine største bekymringer og tristhed, ved at være Norddjurs-borger lige nu, vil jeg begrunde.

De nye plejecentre blev bygget, fordi de gamle angiveligt var utidssvarende, for små og dyre i drift.

Fire plejehjem i landområder blev lukket. Med de nye plejecentre blev manglende nærhed, fortrolighed og lokalt kendskab en ny udfordring. Med stolthed blev det fremhævet, at det var billige byggerier for kommunen, - som kun betalte 8% af byggesummen.

I takt med, at plejecentrene blev fyldt op, er det blevet svært/umuligt, at blive visiteret til det plejecenter, der er det nærmeste, eller det, den enkelte helst vil bo på.

At blive beboer på et plejecenter, hvor så godt som ingen kender den nye beboer, er ikke let. Her tænker jeg på gensidigt kendskab til såvel beboere som ansatte. Det er svært at knytte kontakter som ny beboer, det er jo typisk ikke ressourcestærke borgere, der flytter ind. Uden kendskab til hinandens fortid, er det forfærdelig svært at opbygge en god nutid og nærmeste fremtid.

Positivt og negativt

”Længst muligt i eget hjem”, har mange positive sider, men jeg kan også se en negativ tendens. Det medfører, at den ældre er så dårlig, når plejecenter bevilges/benyttes, at den gode hverdag, kan kræve uoverskuelige udfordringer at blive en del af.

De nye plejecentre er blevet et vilkår, som vi alle må leve med. Et sted, hvor man lejer sig ind, og kan tilkøbe de ydelser, man har behov for. Den nære kontakt til og med personalet, er der ikke mulighed for at tilkøbe. Det varme og kendte ord ”hjem” er erstattet af det nutidige og upersonlige ord ”center”.

Der tænkes økonomisk, og det er der selvfølgelig brug for. Forhåbentlig ses der en positiv tendens i kommunens regnskaber, når det hele regnes med.

Den menneskelige side har været svær at følge. Sygefravær blandt personale har stor betydning på det enkelte center. Beboertilfredshed er en svær faktor at måle, da den opleves forskellig, - og fordi ældre og svage beboere/borgere ikke bryder sig om at brokke sig eller udtale sig negativt.

Rystende slingrekurs

På børne- og skoleområdet har det været rystende at følge kommunalpolitikernes slingrekurs i det seneste årstid. Forslag og høringssvar har fyldt rigtig meget for rigtig mange, og uklare politiske meninger/holdninger har ført til lokale kampe skoler/børnebyer imellem.

Nu er jeres plan meldt ud, og I forventer, at alle retter ind. En plan, som ansatte skal finde ud af at agere i, eller finde andre muligheder. En plan, hvor forældrene skal tage stilling til, deres børns fremtid i de muligheder, der bliver.

Der fornemmes rigtig stor utilfredshed med og usikkerhed ved, at overbygningen fra Midt og Øst skal samles på blot én skole.

Det medfører, at en del vælger en anden overbygningsskole. Med kun to muligheder i Norddjurs Kommune, bliver mange elever flyttet til skoler i Syddjurs Kommune.

Uoverskuelige konsekvenser

Set indefra i et lokalområde, får det uoverskuelige konsekvenser. Overbygningseleverne bliver spredt, som skudt ud af et haglgevær. Hvad kommer det til at betyde for foreningslivet ? Det vil være naturligt, hvis eleverne vælger at tilmelde sig fritidstilbuddene, sammen med deres nye klassekammerater. Hvem holder øje med og agerer på den slags følgevirkninger ?

Ringene breder sig i vandet, - der tales friskoler, ligesom der er forældre, der fortsat ønsker et tilbud til deres børn, der dækker hele skoleforløbet. Det betyder, at der er forældre, der flytter elever fra distriktsskolers yngre årgange, til skoler med et sådant tilbud.

Begge ovennævnte områder har og vil fortsat få betydning på bosætning i kommunens landdistrikter.

Eksempelvis indvirker nedlæggelse af Plejehjemmet Vestervang i Ørum og oprettelse af Ørum Bo- og Aktivitetscenter direkte på bosætning i Ørum. Den åbenhed og adgang for alle til spisning og aktiviteter på Vestervang, er med den nuværende beboersammensætning umulig. Det medførte endvidere, at den tryghed, der var, ved at bosætte sig tæt på Vestervang, ophørte, og det ses tydeligt på de tomme lejligheder tæt på centret, som har været en realitet siden 2011/12. Mange ansatte på Vestervang var lokalt forankrede, - sådan er det ikke mere, fordi centret kræver flere og helt andre personalegrupper, som tilsyneladende ikke bosætter sig lokalt.

Uden en overbygning i Midtområdet, vil det blive en naturlig følge, at familier, som tidligere ville vælge at bosætte sig i dette område, kigger mere mod Øst, Vest – eller en anden kommune ?

Trafikudfordringer

Der fornemmes store udfordringer omkring den kollektive trafik fra næste skoleår. Toget kommer forhåbentlig i gang i løbet af april 2019, - men her udfordres kommunen ifølge pressen af den manglende handicap-adgang. Endvidere dækker togstrækningen ikke ret meget af Norddjurs Kommunes kollektive trafikbehov.

Vi kan naturligvis ikke skrue tiden tilbage, - men har der hele vejen været tale om rettidig omhu fra kommunalpolitikernes side ? Eller handler det også om, at man gerne vil sætte sig et aftryk og navn på fremtiden ?

Er den ydre ringvej omkring Grenaa virkelig nødvendig ? Kunne man have forudset, at der blev brug for alle de kommunalt betalte til- og frakørsler på vejstrækningen ?

Etablering af området ved Torvet i Grenaa har nærmest udviklet sig til en parodi eller et mareridt. Et springvand, der ikke kan holde vand! Hvorfor overhovedet et springvand mere i Grenaa, når jeg tænker på, hvor dyrt og krævende, vedligeholdelsen er ?

Det er ødelæggende, når en dårlig økonomi rammer såvel et familiebudget som et kommunalt budget.

Hvis der ikke under genopretning af økonomien tænkes på de involverede mennesker, uanset alder og placering, fortsætter ødelæggelserne.

Jeg er efterlønner/pensionist på 11. år. Det meste af mit arbejdsliv var jeg ansat som skolesekretær på Ørum skole.um Djurs (thode@nrdn.dk)

Publiceret 20 March 2019 15:21