Der bliver masser af hyggebold, når

Der bliver masser af hyggebold, når "Pingvinerne" fra Allingåbro stiller op i serie 6. Foto: John Pedersen

"Pingvinerne" klar til serie 6

Klar til en herlig sæson med masser af hyggebold i Allingåbro

Af
John Pedersen

ALLINGÅBRO 16 friske fodboldentusiatser var mødet op til sæsonstart på hyggebold i Allingåbro IF. Alle trodsede blæsten og troppe op på den veltrimmede bane.

Efter en times tid med spil på to mål gik alle til mødelokalet i Allingåbrohallen for at lune sig med en god, varm hjemmerørt suppe. Her præsenterede hvor træner og motivator Bjarke Christensen målsætningen for sæsonen, hvor holdet er tilmeldt i serie 6.

"Pingvinerne" som er holdets kælenavn er kommet i pulje med Rougsø, Vivild, Ådalen, Dronningborg og SMIFF.

"Selv om vi er kommet med i en turnering, så er konceptet hyggebold det samme. Vi skal ikke rende rundt i kegler eller træne indkast. Vi spiller fodbold med to hold på to mål og så må vi se, hvor langt det rækker", konstaterer Bjarke Christensen, der vægter det sociale samvær højt.

"Det er vigtigt, at man ikke render sur i det. Fodbold skal spilles af lyst og ikke af tvang".

Hjemmekampene kommer til at ligge mandag aften med start klokken 18.30.

Målsætningen er, at der ikke bliver afbud til de planlagte turneringskampe og med udekampe inden for en radius på 30 kilometer er det et fint udgangspunkt.

Der "trænes" hyggebold i Allingåbro onsdag med start klokken 19 frem til 19. juni.

Alle er velkomne uanset om man er til højre eller venstrebenet. Man skal blot være fyldt 16 år.

Publiceret 19 March 2019 17:00

SENESTE TV