Debat: Lad os tage en oplyst diskussion

Af
Aleksander Myrhøj

SF-medlem af kommunalbestyrelsen i Norddjurs

DEBAT Jeg kan til min store ærgrelse konstatere, at debatten om Kattegatcentrets Masterplan og Norddjurs Kommunes finansiering af dele af denne, hurtigt er blevet til en debat om pingviner eller ej.

Jeg forstår til fulde den undring, der spreder sig, når der i hårde sparetider tilsyneladende investeres i tant og fjas i form af et pingvinanlæg. Det ville jeg også undre mig over og reagere negativt på - hvis det var hele sandheden. Heldigvis kan man i masterplanen læse, at fase 1 indeholder mere og andet end pingviner. Netop det andet vejer tungt i min vurdering af, om kommunen skal yde økonomisk støtte.

Alt andet lige vil pingvinanlægget blive et trækplaster, der vil bringe folk til både Kattegatcenter og byliv. Med i planen er også laboratorier og undervisningslokaler til brug for skoletjenesten, der hvert år trækker elever fra hele landet til foruden kommunens egne skolebørn. Der er dog den ulempe, at eleverne pt. skal udforske havets verden i faciliteter oprindeligt udformet til børn 0-6 år. Det er problematisk ift. at sikre den vigtige formidling og læring om vores havmiljø, der kan skabes hos de kommende generationer.

En opdatering af undervisningfaciliteter vil muliggøre tiltrækning af grupper og klasser fra højere uddannelsesniveauer som gymnasier og universiteter. Planen indeholder også nye karantænefaciliteter til nytilkomne eller syge dyr - faciliteter der pt. er i en forfatning og udformning, der kræver dispensation fra de ellers gældende krav til akvarier og anlæg - en dispensation der løber for en afgrænset tidsperiode og kræver handling. Samtidig gør de utidsvarende karantænefaciliteter, at personalet skal lave tunge løft op over kar og betonkanter med fare for skade på både personale og dyr. Kattegatcentret er som andre virksomheder en arbejdsplads, hvor det fysiske arbejdsmiljø selvfølgelig skal tænkes ind i hverdagen - det vil i højere grad blive muligt, med en opdatering af de fysiske rammer.

Masterplanen er en regulær livsnødvendig hjerteoperation for centret, der sikrer overlevelse i årene der kommer. Kattegatcentret er mere end en attraktion, selv om det i manges bevidsthed er med den vinkel, centret har fået sat Grenaa på landkortet. Det er en fast forskningspartner for bl.a. Aarhus universitet og med besøgende fra uddannelsesinstitutioner fra hele verden sættes Norddjurs i bevidstheden langt uden for Danmark. Kattegatcentret er en stærk og respekteret partner i forskningsverdenen - og det må ikke gå tabt.

Kattegatcentret er hvert år fødselshjælper for specialiserede virksomheder blandt andet indenfor tang-produktion, der skaber ny viden og nye produkter - igen med god omtale for by og kommune.

Investeringen i Kattegatcentret er nødvendig, hvis der ikke for eftertiden skal signaleres udkant og forfald på kajkanten - og hvis gæster skal bydes ordentligt velkommen på den turist-indrettede lystbådehavn eller med færgen fra en af Stenalines kommende to ruter. Turister og andre gæster i centret skabte forresten i 2014 for 28 millioner kroner i omsætning det lokale erhvervsliv. De offentlige investeringer kommer altså reelt set igen med renter og renters rente. Tallene er fra en undersøgelse lavet af Epinion i 2015, hvor de præsenteres således:

“Kattegatcentrets turister bidrager med ca. 45 mio. kr. i omsætning til samfundet og erhvervslivet. Af de 45 mio. kr. forbruges godt 28 mio. kr. lokalt. De 45 mio. kr. skaber 59 arbejdspladser, der bidrager med knap 16 mio. kr. til de offentlige kasser.”

Negativ omtale af de visionære planer og kommunens medfinansiering, kan i værste fald skræmme fonde væk fra at investere i Norddjurs, så der i kommende opgangstider skal lægges ekstra kræfter i at få penge hjem, hvis der står Norddjurs på ansøgningen. Det er ganske enkelt tåbeligt at lade forargelsen vinde og skade kommunens muligheder på den lange bane. Pengene er fundet i salg af jord, så der skal ikke skæres ned, optages lån eller ske forringelser, for at få regnestykket til at gå op. I regnestykket er der 2 millioner i overskud, da jordsalget har indbragt mere end der investeres i Kattegatcentret. De 2 millioner bør bruges på skoleflytning og indretning af Djurslandsskolens nye lokaler i Ørum, så der kan skabes en ordentlig løsning fra starten for nogle af de mest udsatte elever i kommunen. At lægge pengene i kommunekassen og lade Djurslandsskolen stå med en utilstrækkelig løsning vil være usmart.

Vi har en unik mulighed for at investere samtidig i to af Norddjurs Kommunes store aktiver, Djurslandsskolen og Kattegatcentret, der med anerkendt ekspertise på hvert deres område er med til at skabe liv, læring og udvikling for børn og unge fra både Norddjurs og resten af landet.

.

Publiceret 18 February 2019 15:42