Debat: Hvornår kommer letbanen til Grenaa?

Af
Ellen Trier-Bützer og Balthasar Bützer

August Kroghs Vej 55, Grenaa

DEBAT Det er fortvivlende at være borger i udkants-Danmark. Politikkerne taler om at nedlægge regionerne, hvilken instans kommer de regionale busplaner så til at høre under? Letbanen fungerer overhovedet ikke endnu fra Aarhus til Grenaa, tja hvornår mon det sker. Fra Aarhus til Odder er ikke bedre. De passagerer, som skal fra Mårslet med afgang kl. 7.40 mod Odder, kan stå op og vente flere gange på et tog. Regioner fralægger sig ansvaret og siger det er Midttrafik - som så svarer, at det er letbanen, som ikke fungerer optimalt.

Når man forlanger, at skolebørn skal være i stand til at læse en køreplan, skal det være også muligt, at de højtstuderede kan skrive en, så børn kan komme i skole.

Og pengene i projektet, vi kan kun gætte. Underskud bliver måske flyttet fra fase 1 til 2, også videre, inklusiv en god direktørløn eller fratrædelsesgodtgørelse, her betaler man for dumhed.

Vi skal spare, siger politikkerne og mon ikke der er også andre som skal spare? Hvorfor skal det endnu engang gå ud over udkants Danmark?

Hvor står vi så henne, når vi gerne vil uddanne vores unge, både folkeskolen, HTX, HF, studenter, ja alle unge der vil uddanne sig. De er vores fremtid, men nu skal der spares på de regionale busplaner. Hvordan skal de unge så komme frem til deres uddannelses sted? Hvordan skal alle dem, der skal til læge eller tandlæge komme til en aftale, hvis der nedlægges de forskellige regionale busruter. De vil være afhængige af en partner, der skal køre eller naboen.

Forældrene skal sørge for (ved Samkørsel), at deres børn kommer i skole.

Jeg klapper i hænderne for, at rektor Helene Bendorff Kristensen fra Grenaas gymnasium sætter sig op overfor de liberales undervisningsminister Merete Risager, med sin fornuftige holdning angående de transport muligheder, som de unge mennesker har til rådighed, men som ellers risikerer, at blive noteret for fravær pga., at de kommer for sent.

Hun har indført en ”en såkaldt busliste” for at de unge fra landet også kan få en uddannelse. Her på landet har vi ikke de muligheder, som vores undervisningsminister Merete Risager har i København, hun tager bare ministerbilen, og når hendes erindringer kommer op ”dengang jeg studerede”, ja der kørte busserne. Transport mulighederne er blevet temmelig anderledes, vi kan bare spørge hendes partifælle Ole Birk Olesen, måske vil han udtale sig her.

Kan det virkelig være rigtigt, at underskuddet på kommunernes regnskab og letbanens katastrofale budget skal gå ud over os borgere?

Der er råd til at bruge 15 millioner til forskønnelse af Torvet i Grenaa, kunne de millioner ikke været sparet, og bruges andre steder til at lukke ”huller” i et udhulet regnskabet. Så var der måske ikke brug for at spare på, at man kan komme i skole til tiden, at man kan overholde en aftale hos lægen, tandlægen, fysioterapeuten etc. hvis vi stadig kan benytte de offentlige transportmidler.

Kommer det ellers til at hedde de statslige transportmidler, et DSB i nye klæder, mini dsb?

Jeg er temmelig sikker på, at alle andre udkants kommuner slås med de samme problemer

Tja, vi er jo kun udkants Danmark, hvad ved en politiker i København om det. Der føres allerede valgkamp, og vi er ikke så mange. Vi, som bor her, hvorfor skal vi bekoste den cirkus og lide under deres uvidenhed? Bo her, eller i Nordjylland, Sønderjylland, Fyn og Vestlige Sjælland, alle kan de nok tale med om det samme problem, som vi slås med.

Spørg jer selv om de arbejdspladser eller ministerier, der skulle fordeles til hele landet. Er det sket?

Skal vores ”kære” politiker benytte de offentlige transport midler, bliver talen nok en anden

Endnu engang tomme løfter fra politikkernes side.

Publiceret 18 February 2019 15:22