Jytte Schmidt og Allan Gjersbøl ser frem til samarbejdet i Børn- og ungeudvalget. Pressefoto

Jytte Schmidt og Allan Gjersbøl ser frem til samarbejdet i Børn- og ungeudvalget. Pressefoto

Nyt formandspar for børn og ungdom er klar til samarbejdet

Vikarierer under fravær efter hofteoperation

Børne- og Ungdomsudvalget har for en kortere periode fået nye formand og næstformand i form af Allan Gjersbøl Jørgensen (S) og Jytte Schmidt (SF).

Det nye formandspar skal lede Norddjurs Børne- og ungdomsudvalg i en periode, hvor der er mange store beslutninger og diskussioner i kølvandet på det vedtagne budget 2019 med store besparelser.

Den vikarierende formand, Allan Gjersbøl Jørgensen (S) føler sig klar og glæder sig derfor til, at være frontfigur selvom perioden kan blive stormfuld:

”Jeg er i politik for, at gøre en forskel, efter bedste evne, og mine ni års erfaring siger mig, at dem som søger stor indflydelse også ender forrest”.

Især med hensyn til folkeskolen ønsker den nye formand, at veksle tvivl og uro til gensidig tillid:

”Omstruktureringen på skoleområdet vil naturligvis medføre uro og derfor viser vi også en tydelig tillidserklæring til de ansatte i folkeskolen når vi beder dem pege på, hvilke opgaver vi kan skrotte til fordel for tid med børnene,” udtaler Allan Gjersbøl Jørgensen i en pressemeddelelse.

Tilbage i ringen

Jytte Schmidt, der vikarierer for Mads Nikolajsen, føler sig godt klædt på med en længere fortid i kommunalpolitik, herunder erfaring og viden fra en periode som formand i Børn- og Ungeudvalget

”Det bliver interessant med et gæstevisit i kommunalbestyrelsen, jeg har tidligere været med i 12 år – 5 år i Rougsø og 7 år i Norddjurs,” fortæller hun i pressemeddelelsen.

Formandsparret forventer ikke en revolution i hverken fokus eller temaer blot fordi den normale formand er i genoptræning. Dagsordenen fastlægges den kommende tid blot af Allan og Jytte i stedet for Allan og Mads. Børne- og ungdomsudvalget medlemmer vil stadigvæk have et stort fokus på, at skabe bedst mulige rammer for eksempelvis folkeskolens ansatte og pædagogerne i institutioner og dagtilbud:

”Vi besluttede eksempelvis på sidste møde et forenkle regler og fjerne unødvendig rapportering og kontrol på skole- og dagtilbudsområdet og det arbejde fortsætter vi med” udtaler Allan Gjersbøl Jørgensen.

Jytte Schmidt ser her hendes erfaring uden for lokalpolitik som en stor styrke.

”Jeg glæder mig til arbejdet. Efter 37 års ansættelse som folkeskolelærer, lærerkredsarbejde og for mange år siden bestyrelsesmedlem i daginstitution, er det et område jeg har stor kendskab til”.

Når Mads Nikolajsens hofteoperation og genoptræning er vellykket overstået vil han indtræde igen som formand for Børne- og ungdomsudvalget, Allan Gjersbøl Jørgensen bliver igen næstformand og Jytte Schmidt bliver 1. suppleant for SF til Norddjurs Kommunalbestyrelse.

Publiceret 11 February 2019 16:55