Ester Brohus giver koncert i Grenaa Kirke torsdag 31. januar.

Ester Brohus giver koncert i Grenaa Kirke torsdag 31. januar. Pressebillede

Den store stemme i den lille krop

Ester Brohus gæster Grenaa Kirke torsdag 31. januar

Af
Søren Andersen

GRENAA Endnu en gang står Lions Club Grenaa Olivia bag en velgørende kirkekoncert, hvor alt overskuddet bliver doneret til velgørende formål i nærområdet. En stor stemme i en lille krop kan opleves, når Ester Brohus i Grenaa Kirke torsdag 31. januar klokken 19.15.

Der vil inden koncerten blive uddelt en donation til en organisation, der har behov for ekstra midler.

Esters Brohus’ repertoire er en bred vifte af countryballader, krydret med nogle af de gospelsange, hun har optrådt med siden sin scenedebut som barn. Så inderligt, ægte og kraftfuldt synger hun om kærlighed, ensomhed og længsel, at man kan få gåsehud.

Ud over sin fantastiske stemme som hovedinstrument spiller Ester også guitar og mundharpe. Hun synger og spiller uden pause i omkring 70 minutter.

Dørene åbnes klokken 18.15 og der kan købes vand inden koncerten. Billetter kan købes hos: Butik Nostalgi, Torvet 13, Frisør Shape, Storegade 11, Turistkontoret, Torvet 1, Grenaa Apotek, Kannikegade 12 og hos malerfirmaet Tipsmark, Bredstrupvej 13.

Publiceret 23 January 2019 00:00