Kristian Thulesen Dahl (tv.), Dansk Folkeparti og Morten Østergaard, Det Radikale Venstre, bager julekager på lørdag på Herregårdsmuseet Gammel Estrup. Tilsendt foto

Kristian Thulesen Dahl (tv.), Dansk Folkeparti og Morten Østergaard, Det Radikale Venstre, bager julekager på lørdag på Herregårdsmuseet Gammel Estrup. Tilsendt foto

Politiske bagere og dejtrimlere

Lørdag blænder Herregårdsmuseet Gammel Estrup op for det helt store bageshow, når partilederne Kristian Thulesen Dahl og Morten Østergaard dyster på julebag

Af
Lars Norman Thomsen

I dag ligner de politiske partier hinanden i et omfang, der bliver mere og mere tydelig.

Måske er det derfor, at politikerne siger ja tak til at stille op til arrangementer, der ikke har dyt at gøre med politikudvikling og en samtale med vælgerne om, hvordan de ser fremtidens Danmark.

Som nu partilederne Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti og Morten Østergaard, Det Radikale Venstre, der lørdag kommer til Herregårdsmuseet Gammel Estrup for ikke at snakke aktuel landspolitik før en forestående valgkamp, men for at dyste på julebag!

Hvem bager den bedste julesmåkage? Hvem vinder publikums gunst? Tilskuerne er dommere, når den bedste jødekage skal findes, lyder det i det udsendte oplæg.

Det foregår i Herregårdsmuseet Gammel Estrups historiske herregårdskøkken fra klokken 14 til 16.

Arrangørerne forventer omkring 1.000 juleglade gæster på dagen.

Publiceret 04 December 2018 14:58

SENESTE TV