Stjernekiggere har gode dage - og nætter - i disse dage.

Stjernekiggere har gode dage - og nætter - i disse dage. Foto: Petar Petrov, Ritzau Scanpix

Stjernestund med stjerneskud

Man kan opleve meteorstorm midt i december

Af
Søren Andersen

NORDDJURS Flere gange i løbet af året kan man se rigtig mange stjerneskud. Det sker når jorden passerer gennem en meteorsværm. På Fjordcentret i Voer har vi man sidste par år kigget på ”Geminiderne” som jorden passerer igennem 13. og 14. december. Det er nemlig de dage, hvor det topper.

"Vi håber, at vi har valgt den rigtige dag i år. Det er jo lotterispil, at lave arrangementer hvor vejret i den grad er en afgørende faktor for succes," siger Carsten Enemark fra centret.

Torsdag 13. december kan man møde for enden af Hjembækvej ved Sangstrup klint. Naturvejlederne er tilstede fra 18 til 20.30. De har kikkerter og de gode historier med, men man skal selv huske aftenkaffen og en småkage.

Fredag 14. december er sker det på den store plads nord for Fjordcentret i Voer, og der vil være flagermuslamper til at guide ind på pladsen. I en af de store ”Lavvuér” vil der være bål.

Her skal man også selv have kaffen med, men vil man bage en skumfidus, en æbleskive eller andet så må man meget gerne bruge centrets bålgrej.

"Vi henstiller til, at vores gæster ikke anvender elektrisk lys, da det er meget generende for nattesynet. Vi stiller et par hængekøjer op for det er en helt speciel oplevelse at ligge i en hængekøje og se på nattehimlen," siger Carsten Enemark.

Har man ikke mulighed for at komme til Sangstrup klint eller på Fjordcentret, så kan man sagtens gå ud og kigge på egen hånd. Faktisk er der i perioden fra 7. – 17 december gode muligheder for at se stjerneskud, der er bare flest 13. og 14 december. Der skal være mørkt og så kigger man mod sydøst, hvor stjernebilledet tvillingerne vil stå op. Men når der er mange, så kommer de på det meste af himlen, det er derfor det er så godt at ligge i en hængekøje og se på stjerneskud.

Publiceret 03 December 2018 00:00

SENESTE TV