Snakken gik på kryds og tværs ved konferencen på Kystvejens Hotel i Grenaa.

Snakken gik på kryds og tværs ved konferencen på Kystvejens Hotel i Grenaa. Pressebillede

Meget velbesøgt tangkonference

Med rekordmange deltagere fra 11 forskellige lande går den ottende tangkonference i Grenaa over i Østjyllands tanghistorie

GRENAA Der var rekordmange deltagere, da Kattegatcentret holdt tangkonference på Kystvejens Hotel sammen med partnerne i AlgeCenter Danmark: Aarhus Universitet og Teknologisk Institut. Samtidig var der også deltagerrekord fra udlandet, og deltagerne kom helt fra New Zealand og Canada foruden en række europæiske lande.

Konferencen tiltrækker normalt 70-80 deltagere, men i år var hele 105 deltagere tilmeldt.

Formålet med at afholde ”Nordic Seaweed Conference” har siden starten for otte år siden været, at samle forskere og erhvervsfolk til to dages videndeling og netværk.

"En af de vigtigste pointer med konferencen er, at få folk til at mødes og tale sammen. På konferencen finder forskere nye samarbejdspartnere, virksomheder får nye kunder og leverandører, mens forskere og erhvervsfolk finder sammen om udvikling af helt nye produkter," fortæller forskningsleder i Kattegatcentret, Lone Thybo Mouritsen.

"Derfor indlægger vi altid rigeligt med kaffe- og spisepauser i programmet, men også gerne en gåtur langs Grenaa Strand eller et besøg i Kattegatcentret, fordi det ofte er i forbindelse med den uformelle snak, vigtige aftaler indgås."

Miljøvenlig fiskeproduktion

Årets program bød blandt andet på oplæg om tangdyrkning i forbindelse med landbaseret produktion af fisk i Portugal og rejer i Australien. Når man dyrker tang i vandet fra landbaseret produktion af for eksempel fisk eller andre havdyr, renser tangen vandet for næringsstoffer fra dyrene.

I Australien ligger anlæggene lige ved det verdensberømte koralrev, Great Barrier Reef, og der lykkes det faktisk tangdyrkerne at rense vandet så godt, at det vand, der lukkes ud på koralrevet, er renere end det vand, rejeproducenten tog ind fra revet.

Nordic Seaweed Conference holdes af AlgeCenter Danmark som er et forsknings-, innovations- og formidlingssamarbejde mellem Aarhus Universitet, Teknologisk Institut og Kattegatcentret.

Konferencen i 2018 blev sponsoreret af Visit Djursland, Grenaa Havn samt Erhvervsudvalget på Science & Technology Aarhus Universitet. Deltagerne i Nordic Seaweed Conference er 50 procent forskere og 50 procent erhvervsfolk. Cirka 40 procent af deltagerne er fra udlandet og 60 procent er fra Danmark.

Publiceret 18 October 2018 16:01

SENESTE TV