Debat: Borgmesterens svar på spørgsmålene om kommunens økonomi

Af
Jan Petersen

Borgmester i Norddjurs Kommune (S)

I et læserindlæg den 17. juli stiller Flemming Seiersen en række meget relevante spørgsmål om, hvorfor det kunne gå så galt med økonomien i Norddjurs Kommune. Jeg vil selvfølgelig gerne svare på det, således som jeg ser det og uddybe det efterfølgende.

Det første spørgsmål er selvfølgelig, hvorfor kunne det ske?

Som jeg ser det er svaret, at vi i foråret mødes af tre forskellige økonomiske problemer, som tilsammen ændrer hele fundamentet for budget 2018.

Det første er, at der i de seneste års tekniske budgetter på arbejdsmarkedsområdet er sket en alt for stor fejlvurdering af, hvor mange borgere der har krav på fleksjob, førtidspension m.m. og der ikke er taget højde for, at den statslige finansiering er ændre. Det betyder, at kommunen skal betale en større andel af udgifterne, når en borger har krav på førtidspension, fleksjob m.m.

Det andet er, at der er et større merforbrug på Børne- og Ungdomsudvalget og Voksen- og Plejeudvalget. Et merforbrug skal finansieres indenfor hvert udvalgs eget budget, men udgiften er i gang og trækker derfor på kassen.

Det tredje problem er, at der mellem kommuner og stat er en regulering af bloktilskud på baggrund af antal borgere, der er på forsørgelse. Denne midtvejsregulering betyder, at vores bloktilskud for 2018 bliver mindre.

De tre forhold tilsammen er et så dramatisk angreb på kassen og budgetforudsætninger, at vores økonomiske er ændret fundamentalt.

Det største af de tre og mest ødelæggende problemer er de tekniske fejlvurderingerne på arbejdsmarkedsområdet. Havde f.eks. konsekvensen af de øgede kommunale merudgifter ved førtidspension og fleksjob været kendt, havde vi kunne vi politisk have taget højde for det politisk i budget 2018.

Der lå en regning vi ikke kendte og den vedrører forsørgelsesudgifter, som vi ikke kan stoppe i 3 eller 4 kvartal eller i det kommende år. Folketinget har vedtaget – uanset om vi kan lide det eller ej – at forsørgelsesudgifter til vore svageste gruppe, for det er førtidspensionisterne, fremover skal betales med 80% af kommunerne. Og kompensationen for dette via bloktilskuddene passer ikke til den virkelighed, som vi møder i Norddjurs. Vi vil og skal overholde lovgivningen på arbejdsmarkedsområdet og betalingen for dette, skal så tages fra vores service til borgerne på andre områder.

Skulle vi alene have håndteret midtvejsreguleringen eller budgetoverskridelsen på de to store og udgiftstunge velfærdsområder, havde det også været hårdt, men trods alt økonomisk overkommeligt.

Min konklusion på dette sammenfald på tre problemer i samme år og det manglende varsel af udviklingen i forsørgelsesudgifterne er, at selv med en politisk forudsat kassebeholdning på 100 mio, der er over både Økonomi- og Indenrigsministeriets og KL’s anbefalinger, så er det ikke nok. Vi er for sårbare både og for skrøbelige.

Har vi så vist rettidig omhu?

Det har min sommer også handlet om. Jeg har og vil derfor vise et par væsentlige nedslag i forløbet i slutningen af 2017 og foråret 2018:

I december (15.12.17) konstateres et merforbrug på arbejdsmarkedsområdet på 11,9 mio kroner. Vi bestiller vurderinger og tiltag, der kan imødegå udviklingen.

Den 6.2.17 konstaterer økonomiudvalget, at merforbruget vedrørende (2017) nu er vokset med yderligere 9 mio kroner, hvilket udløser krav om en økonomisk analyse af, hvad det er der sker på arbejdsmarkedsområdet. Denne udarbejdes til mødet den 4.4.18 og udløser nye spørgsmål og at der også skal fremlægges handlemuligheder, der kan imødegå udviklingen. På samme møde fremlægges årsregnskabet for 2017, der viser et merforbrug på 23 mio kroner på arbejdsmarkedsområdet i 2017. For 2018 viser budgetopfølgningen i juni, at merforbruget i 2018 nu er vokset til 35 mio kroner og der skal gives en tillægsbevilling, da det er lovpligtige forsørgelsesydelser.

Jeg mener, at der er reageret, men reaktionen kunne sikkert have været kraftigere, hvis tendens havde været så tydelig. Betydningen af denne udvikling for kommunens økonomi kunne også have været kraftigere udadtil, så borgerne kunne se, hvilke problemer på arbejdsmarkedsområdet vi havde. Vi søgte forklaringer, for at forstå, hvorfor vi kunne vedtage et budget på et teknisk grundlag, der indeholdt en så omfattende teknisk fejlvurdering af effekten af refusionsomlægningerne.

Det tredje spørgsmål er selvfølgelig, hvilke konsekvenser dette får?

Det er meget alvorligt, når der foretages tekniske fejlvurderinger, der rammer så meget forkert og med så store konsekvenser for vores økonomi og den service til borgerne, som vi skal levere. Der er flere konsekvenser og jeg vil gerne opdele dem i tre punkter, som jeg som borgmester har handlet ud fra:

For det første skulle effekten på kommunekassen minimeres. Derfor forslag i juni om et ansættelses og anlægsstop. Ubehageligt og stærkt ødelæggende for driften og nødvendige anlæg. Men der var ikke andre valg.

For det andet få sikret, at overskridelser på Børne- og Ungdomsudvalgets og Voksen- og Plejeudvalgets området område i 2018 ikke forøgede problemet i 2019 og at de blev fjernet i 2018. Det har udvalgene arbejdet med og jeg forventer indstillinger til augustmøderne i økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen, der løser denne overskridelse i 2019 og bidrager til, at problemet også er løst i 2018.

For det tredje, at vi på et oplyst grundlag ved præcist, hvilket økonomisk grundlag vi kan arbejde ud fra i 2019 og de kommende år. 2018 har været et økonomisk ødelæggende år for os og den skal konsekvent samles op, uanset hvor ubehagelig situation har vist sig at være. Da det tekniske grundlag for udgiftssiden blev fremlagt og dermed offentliggjort på et temamøde i juni 2018 stod der bla. at udviklingen betød at Norddjurs Kommune skulle spare 460 mio kroner over de næste fire år.

At offentligheden har adgang til ufærdigt materiale er et demokratisk vilkår, som jeg aldrig vil anfægte. Men der burde have stået finansiering og der burde have stået med stort, at indtægtssiden ikke var færdig. Dermed være ikke sagt, at der ikke er et stort problem, men at det ikke var en færdig beskrivelse af et teknisk budget til mig som borgmester og mine 26 kolleger i kommunalbestyrelsen.

Det blev udløst en åbenlys misforståelse, når tallet så kan tolket som nærmest en kvart milliard. Anvendte vi den samme logik på vore indtægter, så er de tæt på 10 mia kroner over fire år. Gennemsnitlig manglede der i den foreløbige opgørelse 115 mio kroner i finansiering i hvert af årene og beslutter vi at finde dem i 2019, så skal der ikke findes nye 115 mio kroner i 2020,21 og 22.

Det tekniske budget for 2019 og overslagsårene er nu offentliggjort til økonomiudvalgsmødet onsdag den 8. august. Det skal jeg ikke kommentere yderligere i dette indlæg, men den økonomiske opgave er enorm og rammevilkårene modbydelige, uanset de fejlvurderinger som vi har arbejdet ud fra især i 2018.

Jeg skal herefter fremlægge et politisk bud på, hvordan vi kommer ud af den meget vanskelige økonomiske situation vi er i.

Flemming Seiersen, og jeg ved rigtig mange andre, efterspørger konsekvenser. Jeg er hverken tonedøv eller ligeglad. Men jeg er forpligtet til at sikre, selv i en så vanskelig situation vi er i, at regler overholdes. Det gælder både i forhold til medarbejdere og ledere, det gælder borgerne og deres adgang til at være en del af også en vanskelig proces og det gælder de demokratiske spilleregler, som gælder for kommunalbestyrelsen.

Det betyder, at jeg som borgmester ikke kan træffe beslutninger på samme måde, som en privat virksomhed kan, når høsten bliver dårligere, markedet ændrer sig eller væsentlig fejl påvirker resultatet og omkostningerne. Men jeg har bestilt ekstra kvalitetssikring af det tekniske grundlag for arbejdsmarkedsområdet.

Jeg vil derfor ikke i dag kunne svare på, hvilke konsekvenser situationen i øvrigt kan få. Det afgør jeg i øvrigt ikke alene og min rækkefølge i handlinger er, at nu skal jeg have et økonomisk fundament på plads for de kommende år indenfor de spilleregler, som gælder.

Afslutningsvis skal alle, der læser dette vide, at jeg har fravalgt i juli måned at gå ind i den debat, som foregik på de sociale og lokale medier. Det kan selvfølgelig være en fejl, for der skal ingen tvivl være om, at jeg både står ved mit overordnede ansvar for, at vi befinder os i en helt ny situation. Der skal heller ikke være nogen tvivl om, at jeg – sammen med mine 26 kolleger i kommunalbestyrelsen – har ansvaret for, at vi kommer af den aktuelle og modbydelige situation ved at handle. Og det på urimelige rammevilkår og uden lette løsninger, der ikke kan mærkes hos borgere, medarbejdere og politikere.

Alle i den nuværende og tidligere kommunalbestyrelse har et medansvar for, at vi er hvor vi er og hjælpe til med, hvad vi er nødt til at gøre.

Publiceret 07 August 2018 10:33

SENESTE TV