Gruppeformænd: Kommunens serviceniveau i alvorlig fare i elendig økonomisk situation

Af
Af Simon Carlson

Norddjurs Kommune står midt i en meget alvorlig situation, efter det er blevet bekendt, at der akut mangler mere end 35 millioner i kommunekassen. Ved sidste uges møde i kommunalbestyrelsen var økonomien naturligvis øverst på dagsordenen. Forvaltningen har allerede foreslået, at der bliver indført øjeblikkeligt ansættelses- og anlægsstop, som en hurtig prop i det hul, som kommunens penge fosser ud af. Det åbner imidlertid for mange nye problematikker, idet flere anlægsarbejder allerede er blevet tildelt bevillinger, mens der ikke foreligger et svar på, hvad et ansættelsesstop betyder i kommunens institutioner i tilfælde af sygdom, ferieafvikling og opsigelser. Det er blandt andet uklart, om der i disse tilfælde må ansættes vikarer.

Kommunalbestyrelsen har derfor besluttet at holde ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde inden sommerferien. Tiden skal bruges på at vende og dreje den nuværende situation og fremlægge løsningsforslag. Ved mødet i sidste uge var der bred konsensus om, at hele kommunalbestyrelsen bør tage ansvar for den elendige økonomiske situation, men der er dog uenighed om, hvorfor Norddjurs Kommune står i situationen, og hvad der bør gøres ved den.

Vi har derfor stillet gruppeformændene i kommunalbestyrelses syv partier fire spørgsmål om situationen, som de her får lejlighed til at give deres synspunkt på.

NB: Det er ikke lykkedes at indhente svar fra Liberal Alliances Jens Meilvang.

1. Hvorfor er Norddjurs Kommune i din optik havnet i den nuværende økonomiske situation?

2. Hvad er fra dit perspektiv den største udfordring, som Norddjurs Kommune står over for i den kommende periode indtil budget 2019 skal forhandles?

3. Hvordan vil I efter besparelserne sikre, at borgerne i Norddjurs Kommune fortsat har et serviceniveau, der lever op til kvalitetsstandarderne?

4. Hvad bliver i din optik det største tema, når budgettet for 2019 skal forhandles til efteråret?

Benny Hammer, Det konservative Folkeparti
1. Det der fylder rigtigt meget, og som koster mange millioner er stigningen i antallet af førtidspensionister. Vi ligger i top over tilkendelse af førtidspensioner blandt danske kommuner, og så får vi ikke længere så store refusioner fra staten for førtidspensionister, som vi gjorde tidligere. Det har vi nok ikke kalkuleret godt nok med sammen med stigningerne på udgiften til fleksjob, ledige og sygedagpenge. Vi har en stigning på 30 millioner, som ikke budgetteret med. De fandtes faktisk allerede i 2017, men blev bare videreført. 2. Det er helt klart de ansattes og borgernes tillid til os som politikere og kommunen som helhed. Hvordan skal vi tackle det i for eksempel en børnehave, hvis en medarbejder siger op. Du kan ikke bare sige, at en pædagog skal passe endnu flere børn. Det må man jo ikke, så normeringerne bliver selvfølgelig overholdt, men der bliver jo noget elastik i forhold til hvor hurtigt, man kan lave ny ansættelse eller få en vikar ind. Det er godt nok på lønkroner, de store penge kan hentes, men det bliver nødt til at være med respekt for vores medarbejdere.
3. Jeg forventer, at vi overholder vores kvalitetsstandarder. Men vi ligger allerede på den pæne side af servicerammen, hvor vi bruger 24 millioner mere, end vi skal. Det kan vi godt nærstudere og se, hvor kan vi hente nogle penge. Bagefter skal vi nå til enighed om, hvad vi så gør, for vi har brug for, at der bliver lavet et gennemgående analysearbejde inden vi skal have det ekstraordinære kommunalbestyrelsesmøde, og så må vi se, om vandene skilles. Men overordnet er det bare frustrerende at se, hvor meget det her fylder i Norddjurs Kommune.
4. Det ligger ikke i kommuneaftale, at der skal laves skattestigninger, men jeg tror borgmesteren vil forsøge at udfordre det. Jeg er ikke tilhænger af skattestigninger, så jeg vil hellere kigge på, hvilke effektiviseringer vi kan lave og finde ud af, hvor vi måske ikke behøver at bruge penge. Hvis vi skal gå med

Benny Hammer, Det konservative Folkeparti

1. Det der fylder rigtigt meget, og som koster mange millioner er stigningen i antallet af førtidspensionister. Vi ligger i top over tilkendelse af førtidspensioner blandt danske kommuner, og så får vi ikke længere så store refusioner fra staten for førtidspensionister, som vi gjorde tidligere. Det har vi nok ikke kalkuleret godt nok med sammen med stigningerne på udgiften til fleksjob, ledige og sygedagpenge. Vi har en stigning på 30 millioner, som ikke budgetteret med. De fandtes faktisk allerede i 2017, men blev bare videreført.

2. Det er helt klart de ansattes og borgernes tillid til os som politikere og kommunen som helhed. Hvordan skal vi tackle det i for eksempel en børnehave, hvis en medarbejder siger op. Du kan ikke bare sige, at en pædagog skal passe endnu flere børn. Det må man jo ikke, så normeringerne bliver selvfølgelig overholdt, men der bliver jo noget elastik i forhold til hvor hurtigt, man kan lave ny ansættelse eller få en vikar ind. Det er godt nok på lønkroner, de store penge kan hentes, men det bliver nødt til at være med respekt for vores medarbejdere.

3. Jeg forventer, at vi overholder vores kvalitetsstandarder. Men vi ligger allerede på den pæne side af servicerammen, hvor vi bruger 24 millioner mere, end vi skal. Det kan vi godt nærstudere og se, hvor kan vi hente nogle penge. Bagefter skal vi nå til enighed om, hvad vi så gør, for vi har brug for, at der bliver lavet et gennemgående analysearbejde inden vi skal have det ekstraordinære kommunalbestyrelsesmøde, og så må vi se, om vandene skilles. Men overordnet er det bare frustrerende at se, hvor meget det her fylder i Norddjurs Kommune.

4. Det ligger ikke i kommuneaftale, at der skal laves skattestigninger, men jeg tror borgmesteren vil forsøge at udfordre det. Jeg er ikke tilhænger af skattestigninger, så jeg vil hellere kigge på, hvilke effektiviseringer vi kan lave og finde ud af, hvor vi måske ikke behøver at bruge penge. Hvis vi skal gå med på en skattestigning, så kommer det virkelig til at koste på den anden side. Jeg vil gerne se på, hvor vi kan blive få det samme til billigere penge ved at udlicitere. Det er vi stadig nogle af de dårligste i landet til, så det er noget, jeg har savnet i flere år.

Hans Fisker Jensen, Socialdemokratiet
1. Det tekniske budget for 2018 viste noget andet end den virkelighed, som vi nu kan se i tallene på arbejdsmarkedsområdet. Udviklingen i førtidspensioner og flexjob er markant større end forudsat. Der kan også være tale om et tilflytningsmønster, der udløser flere udgifter, end vi kunne se, da det tekniske budget blev udarbejdet. Men lige netop hvor hullet er, eller hullerne arbejder vi på at blive klogere på.
2. Ansættelsesstoppet og anlægsstoppet skal styrke kassen umiddelbart. Samtidigt skal vi have et overblik over hvad ansættelsesstoppet og anlægsstoppet betyder for borgerne og vores ansatte. Vi skal have overblik i detaljen hvor det er galt, det er ikke nok at sige det er arbejdsmarkedsområdet der bløder, men nøjagtigt hvor på området. Endelig, hvis der sker serviceforringelser, skal vi sørge for det ikke bliver vores ansatte der bliver skydeskiver for borgernes bekymringer.
3. Først og fremmest skal hullet i kassen stoppes, ellers bliver opbremsningen enorm. Hvis vi ikke kan overholde serviceniveauet og kvalitetsstandarderne, så må vi tage en politisk beslutning om det.
4. At øge indtægterne på den ene eller anden måde og få skabt strukturel balance. At øge skatten bliver svært, da der ikke er afsat en skattepulje i aftalen mellem stat og kommune. Så indtægterne skal findes andet steds. At lave strukturel balance i et hug kan vi godt men det vil være en for hård opbremsning i et hug. Vi skal sikre at alle politiske partier forstår alvoren og tager ansvar, og gentænke hvordan vi gør tingene. Et tema kunne være, om vi har vi den rigtige indkøbspolitik?

Hans Fisker Jensen, Socialdemokratiet

1. Det tekniske budget for 2018 viste noget andet end den virkelighed, som vi nu kan se i tallene på arbejdsmarkedsområdet. Udviklingen i førtidspensioner og flexjob er markant større end forudsat. Der kan også være tale om et tilflytningsmønster, der udløser flere udgifter, end vi kunne se, da det tekniske budget blev udarbejdet. Men lige netop hvor hullet er, eller hullerne arbejder vi på at blive klogere på.

2. Ansættelsesstoppet og anlægsstoppet skal styrke kassen umiddelbart. Samtidigt skal vi have et overblik over hvad ansættelsesstoppet og anlægsstoppet betyder for borgerne og vores ansatte. Vi skal have overblik i detaljen hvor det er galt, det er ikke nok at sige det er arbejdsmarkedsområdet der bløder, men nøjagtigt hvor på området. Endelig, hvis der sker serviceforringelser, skal vi sørge for det ikke bliver vores ansatte der bliver skydeskiver for borgernes bekymringer.

3. Først og fremmest skal hullet i kassen stoppes, ellers bliver opbremsningen enorm. Hvis vi ikke kan overholde serviceniveauet og kvalitetsstandarderne, så må vi tage en politisk beslutning om det.

4. At øge indtægterne på den ene eller anden måde og få skabt strukturel balance. At øge skatten bliver svært, da der ikke er afsat en skattepulje i aftalen mellem stat og kommune. Så indtægterne skal findes andet steds. At lave strukturel balance i et hug kan vi godt men det vil være en for hård opbremsning i et hug. Vi skal sikre at alle politiske partier forstår alvoren og tager ansvar, og gentænke hvordan vi gør tingene. Et tema kunne være, om vi har vi den rigtige indkøbspolitik?

1. Der har været en manglende vilje til at se udviklingen i øjnene og at til at tage fat på de grundlæggende strukturer, der gør, at kommunens økonomi har bevæget sig i den forkerte retning.
Der har været for stor fokus på at finde andre at skyde skylden på i stedet for at ville kigge indad og se på, hvad vi eventuelt selv kunne gøre. Derudover har der været et meget kortsigtet fokus. Budgetterne er blevet lavet fra år til år. Der har manglet et fokus, der rækker lidt længere ud i fremtiden. Der har manglet en plan.
2. Det er indlysende, at der skal findes besparelser, der slår igennem her og nu. Men derudover er det centralt, at vi får taget nogle politiske beslutninger, der rækker længere ud i fremtiden. Vi har brug for, at der bliver udstukket en politisk retning, så vores forvaltning kan arbejde langsigtet. Den største udfordring er derfor, at der er behov for en kulturændring – både politisk og forvaltningsmæssigt. Vi kan ikke blive ved med bare at hive penge op af kassen - for den er tom.
Det fungerer ikke, at vi kun kigger et år ud i fremtiden og fra år til år lapper huller uden at få taget fat på de grundlæggende problemer. Situationen er nu så alvorlig, så jeg håber, det gør, at der er enighed om, at det er nu, der skal handles. Det værste der kan ske nu er, at vi endnu engang laver et kortsigtet budget, der lige når i mål. For så er vi ikke i gang med at løse problemerne. De vil bare være endnu større næste år.
3. Der er ingen tvivl om, at de besparelser vi skal igennem har en konsekvens og betyder serviceforringelser. Det skal vi være åbne om og erkende. Her skal vi – så godt det er muligt – sikre, at kommunens svage borgere ikke bliver taberne i fordelingsspillet.
Vigtigt er det imidlertid, at vi allerede nu ligger til at overskride kommunens serviceramme. Vi bruger således både flere penge end vi har, men også flere penge end vi må. Derfor kan der være behov for at justere på nogle af vores kvalitetsstandarder.

Kasper Bjerregaard, Venstre

1. Der har været en manglende vilje til at se udviklingen i øjnene og at til at tage fat på de grundlæggende strukturer, der gør, at kommunens økonomi har bevæget sig i den forkerte retning. Der har været for stor fokus på at finde andre at skyde skylden på i stedet for at ville kigge indad og se på, hvad vi eventuelt selv kunne gøre. Derudover har der været et meget kortsigtet fokus. Budgetterne er blevet lavet fra år til år. Der har manglet et fokus, der rækker lidt længere ud i fremtiden. Der har manglet en plan.

2. Det er indlysende, at der skal findes besparelser, der slår igennem her og nu. Men derudover er det centralt, at vi får taget nogle politiske beslutninger, der rækker længere ud i fremtiden. Vi har brug for, at der bliver udstukket en politisk retning, så vores forvaltning kan arbejde langsigtet. Den største udfordring er derfor, at der er behov for en kulturændring – både politisk og forvaltningsmæssigt. Vi kan ikke blive ved med bare at hive penge op af kassen - for den er tom.

Det fungerer ikke, at vi kun kigger et år ud i fremtiden og fra år til år lapper huller uden at få taget fat på de grundlæggende problemer. Situationen er nu så alvorlig, så jeg håber, det gør, at der er enighed om, at det er nu, der skal handles. Det værste der kan ske nu er, at vi endnu engang laver et kortsigtet budget, der lige når i mål. For så er vi ikke i gang med at løse problemerne. De vil bare være endnu større næste år.

3. Der er ingen tvivl om, at de besparelser vi skal igennem har en konsekvens og betyder serviceforringelser. Det skal vi være åbne om og erkende. Her skal vi – så godt det er muligt – sikre, at kommunens svage borgere ikke bliver taberne i fordelingsspillet.

Vigtigt er det imidlertid, at vi allerede nu ligger til at overskride kommunens serviceramme. Vi bruger således både flere penge end vi har, men også flere penge end vi må. Derfor kan der være behov for at justere på nogle af vores kvalitetsstandarder.

4. Det vil være en fejl at tro, at et enkelt tema eller forvaltningsområde kan redde Norddjurs' økonomi. Der er behov for at kigge alle områder igennem og lave langsigtede planer, der hænger sammen.

Det største tema for mig er derfor, at der får etableret en politisk kultur, hvor vi er økonomisk ansvarlige og fokuserede i de indsatser vi gør. Vi kan ikke finde de besparelser, der skal til ved kun at finde såkaldt "fedt" i organisationen, høste de "lavthængende frugter" og arbejde smartere. Det er det samme som at sige, at vi i dag har nogen ansat, som ikke laver noget – det tror jeg ikke på.

Mads Nikolajsen, SF
1. Der har på arbejdsmarkedsområdet været uforudsete merudgifter og fejlskøn på 35 millioner. Vi har opdaget dette ganske sent. Der er også overskridelser i mindre skala i andre sektorer blandt andet til udsatte børn og unge og. Lagt oven i 35 millioner giver det et dramatisk træk i en pengekasse med ca 100 millioner kroner. Samtidig er vi en kommune med mange småindkomster og få handlemuligheder.
2. At få en ordentlig dialog med borgerne og vore ansatte, der bliver berørt af den skrappe økonomiske situation. SF anerkender, at vi har borgere, institutioner og serviceområder, der har sparet og som i dag viser økonomiske ansvarlighed og rettidig omhu. Vi kommer til at lave svære besparelser, og de fleste vil give forringelser. Men besparelser ved at gøre noget enklere eller klogere – altså uden store forringelser – vil være guld værd.
3 Det kan SF ikke garantere. Vi kommer til at prioritere. Her skal vi sikre at serviceniveau for vore svageste fastholdes. Og at den dagpasning og den uddannelse vi giver vore børn er af høj kvalitet, uanset hvad. Så det er vigtigt at vi foruden besparelser også skaffer ekstra indtægter. Vi skal se på gebyrer, på salg af udvalgte kommunale ejendomme m.v., vi får brug for grønt lys til en skatteforhøjelse foruden at kæmpe i det statslige udlignings- og tilskudscirkus. Oveni skal vi være opmærksomme på, at omstilling til bæredygtighed og klimasikring også er vigtig. Og bliver dyrere, jo mere vi udsætter den.
4. Budgettet er til forhandling allerede nu. Der er lagt op til budgetaftale i august før 1. behandling. Derfor sender børne- og ungdomsudvalget og voksen- og plejeudvalget materiale ud til høring allerede nu. Økonomiudvalget venter desværre. Temaet bliver at få en social balance. Alle skal med og samtidig med at få mere balance ind i budgettet.

Mads Nikolajsen, SF

1. Der har på arbejdsmarkedsområdet været uforudsete merudgifter og fejlskøn på 35 millioner. Vi har opdaget dette ganske sent. Der er også overskridelser i mindre skala i andre sektorer blandt andet til udsatte børn og unge og. Lagt oven i 35 millioner giver det et dramatisk træk i en pengekasse med ca 100 millioner kroner. Samtidig er vi en kommune med mange småindkomster og få handlemuligheder.

2. At få en ordentlig dialog med borgerne og vore ansatte, der bliver berørt af den skrappe økonomiske situation. SF anerkender, at vi har borgere, institutioner og serviceområder, der har sparet og som i dag viser økonomiske ansvarlighed og rettidig omhu. Vi kommer til at lave svære besparelser, og de fleste vil give forringelser. Men besparelser ved at gøre noget enklere eller klogere – altså uden store forringelser – vil være guld værd.

3 Det kan SF ikke garantere. Vi kommer til at prioritere. Her skal vi sikre at serviceniveau for vore svageste fastholdes. Og at den dagpasning og den uddannelse vi giver vore børn er af høj kvalitet, uanset hvad. Så det er vigtigt at vi foruden besparelser også skaffer ekstra indtægter. Vi skal se på gebyrer, på salg af udvalgte kommunale ejendomme m.v., vi får brug for grønt lys til en skatteforhøjelse foruden at kæmpe i det statslige udlignings- og tilskudscirkus. Oveni skal vi være opmærksomme på, at omstilling til bæredygtighed og klimasikring også er vigtig. Og bliver dyrere, jo mere vi udsætter den.

4. Budgettet er til forhandling allerede nu. Der er lagt op til budgetaftale i august før 1. behandling. Derfor sender børne- og ungdomsudvalget og voksen- og plejeudvalget materiale ud til høring allerede nu. Økonomiudvalget venter desværre. Temaet bliver at få en social balance. Alle skal med og samtidig med at få mere balance ind i budgettet.

1. Når et enkelt område pludselig boner ud med 35 millioner i ekstra regning, uden varsel, så er det svært.
2. Den voldsomme øgning i udbetalinger på arbejdsmarkedsområdet, hvor flygtninge indvandrer udgør betydelige udgifter.
3. Ved at kulegrave økonomien, og skære ned på forvaltningen, flygninge indvandre og anlægsprojekter.
4. Alt er i spil.

Steen Jensen, Dansk Folkeparti

1. Når et enkelt område pludselig boner ud med 35 millioner i ekstra regning, uden varsel, så er det svært.

2. Den voldsomme øgning i udbetalinger på arbejdsmarkedsområdet, hvor flygtninge indvandrer udgør betydelige udgifter.

3. Ved at kulegrave økonomien, og skære ned på forvaltningen, flygninge indvandre og anlægsprojekter.

4. Alt er i spil.

1) Norddjurs er en blandt mange kommuner der de sidste mange år har måtte spare og spare og alligevel har fået en stadig dårligere økonomi på grund af den uansvarlige økonomiske politik der har været ført i Danmark de seneste årtier med stadig mere tvang, kontrol og udhuling af den offentlige velfærd til fordel for milliarder der går til eksterne konsulenter, store firmaer og en lille snæver elite. Det rammer særligt hårdt en kommune som Norddjurs som traditionelt har haft mange i sæsonjobs, der tidligere har været afhængige af supplerende dagpenge, men nu er overtaget af østeuropæisk arbejdskraft og som har mange lavtlønnede og ufaglærte der ofte hurtigere bliver nedslidte og generelt har færre ressourcer.
Det er dyrt at være fattig og det koster at vi i Norddjurs hele tiden halser bagefter, så offentlige bygninger er nedslidte, vejene er nedslidte og vi ikke har råd til at udskifte de dyre kviksølvslysmaster til LED, energirenovering selv om det kunne spare os for mange penge.
2)Den største udfordring er at likviditeten er under gevaldigt pres og at vi ikke kan overholde budgettet og ikke kan finde pengene til at kunne overholde budgettet og derfor har indført ansættelsesstop og anlægsstop, hvilket gør det meget vanskeligt for vores enheder og medarbejdere at gøre deres arbejde ordentligt.

Ulf Harbo, Enhedslisten

1. Norddjurs er en blandt mange kommuner der de sidste mange år har måtte spare og spare og alligevel har fået en stadig dårligere økonomi på grund af den uansvarlige økonomiske politik der har været ført i Danmark de seneste årtier med stadig mere tvang, kontrol og udhuling af den offentlige velfærd til fordel for milliarder der går til eksterne konsulenter, store firmaer og en lille snæver elite. Det rammer særligt hårdt en kommune som Norddjurs som traditionelt har haft mange i sæsonjobs, der tidligere har været afhængige af supplerende dagpenge, men nu er overtaget af østeuropæisk arbejdskraft og som har mange lavtlønnede og ufaglærte der ofte hurtigere bliver nedslidte og generelt har færre ressourcer.

Det er dyrt at være fattig, og det koster, at vi i Norddjurs hele tiden halser bagefter, så offentlige bygninger er nedslidte, vejene er nedslidte og vi ikke har råd til at udskifte de dyre kviksølvslysmaster til LED og lave energirenovering, selv om det kunne spare os for mange penge.

2. Den største udfordring er at likviditeten er under gevaldigt pres, og at vi ikke kan overholde budgettet og ikke kan finde pengene til at kunne overholde budgettet. Derfor har vi indført ansættelsesstop og anlægsstop, hvilket gør det meget vanskeligt for vores enheder og medarbejdere at gøre deres arbejde ordentligt.

3. Så længe vi har et ansættelsesstop, kan vi ikke sikre, at borgerne i Norddjurs Kommune fortsat har et serviceniveau, der lever op til kvalitetsstandarderne, og den eneste måde vi kan finde så mange millioner på er i min optik ved hjælp af en skattestigning.

4. Den dårlige økonomi - Hvor vi skal spare, og om vi skal have en skattestigning.

Publiceret 21 June 2018 11:05

SENESTE TV