Michael Skaaning Johansen, ny radikal folketingskandidat på Djursland. Foto: Lars Norman Thomsen

Michael Skaaning Johansen, ny radikal folketingskandidat på Djursland. Foto: Lars Norman Thomsen

Debat:

Det er simpelthen under al kritik

Af Michael Skaaning Johansen, Folketingskandidat for Det radikale Venstre på Djursland:

"Set i lyset af de informationer, der er kommet frem i TV2 Østjylland de sidste to dage, mener jeg, at det er under al kritik. Hvordan er det vi behandler vores ældre på deres sidste stop?

Dette er ikke kun en udfordring for Syddjurs Kommune, men en udfordring for rigtigt mange steder i hele Danmark.

Det kan vi ikke være bekendt. Vi må og skal ikke behandle vores ældre på denne måde, det er ikke anstændigt. De har knoklet for det samfund, vi har i dag, så selvfølgelig skal de også have en ordentlig pleje, selvom de sover. 

Jeg har selv haft en morfar, som boede på plejecenter, og flere gange var han faldet ud af sin seng, fordi der ikke var ressourcer nok, det er bare ikke i orden. Alle ældre skal have en værdig sidste tid, uanset hvad. 

Hvorfor indfører man ikke normeringer, lige som vi laver normeringer i og omkring vores børn? Det kunne da være en mulighed, så vi i fremtiden får kigget på, hvordan vi håndterer den stigende kurve, der vil komme af ældre. 

Og jeg er helt på linje med Ældrerådet i Syddjurs, dette er et område som virkelig skal have prioritet, ikke kun i kommunen, men i hele Danmark." 

Publiceret 20 April 2018 12:56

SENESTE TV