Bordtennis:

Rønde BTK's flagskib knækkede masten i weekenden

Alle forhåbninger om oprykning til 1. division kuldsejlede for Rønde BTK's bordtennisherrer i 2. divsion, der tabte begge lørdagens topkampe til B75 og Viby

Af
Af Lars Norman Thomsen

Rønde BTK's herrehold i 2. division kan godt skyde en hvid pil efter forhåbningerne om oprykning til 1. division.
Læs også: Bordtennis: Rønde BTK foran afgørende weekend
Skulle der holdes liv i håbet, ville det have krævet to sejre i lørdagens to kampe mod topholdet B75's andethold og Vibys andethold, der blev spillet i Hørning Hallen.
Rønde BTK tabte begge kampe med 8-5.
I opgøret mod B75 så scorekortet således ud hos Rønde BTK:

  • Michael Knudsen - 3 sejre (1 i double med John Sabalic), et nederlag
  • Jonas Ring Agerholm - 1 sejr, to nederlag
  • John Sabalic - 2 sejre (1 i double med Michael Knudsen),  2 nederlag
  • Flemmig Petersen - 4 nederlag
I opgøret mod Viby så scorekortet således ud hos Rønde BTK:
  • Michael Knudsen - 4 sejre (1 i double med John Sabalic)
  • Jonas Ring Agerholm - 4 nederlag
  • John Sabalic - 2 sejre (1 i double med Michael Knudsen),  2 nederlag
  • Flemmig Petersen - 4 nederlag
 

Michael Knudsen nummer to på ranglisten

Rønde BTK's Michael Knudsen kravlede med sine sejre i weekenden op på andenpladsen på ranglisten over mest scorende spillere i 2. division.
Michael Knudsen har vundet 23 ud af sine 28 spillede kampe.
Topscorer er B75's grønlandske topspiller Isak Nielsen, der har gjort rent bord i sine 24 kampe.
Rønde BTK's John Sabalic ligger nummer 7 med 16 sejre i 21 kampe. Lige efter følger Jonas Ring Agerholm med 16 sejre i 23 kampe.
Rønde BTK spiller næste turneringsrunde 10. marts på Rosengårdskolen i Odense, hvor modstanderne bliver hjemmeholdet Triton og Brønderslev 2.
 
 

Publiceret 22 January 2018 14:27

Lokalavisen Folkebladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Folkebladet
SENESTE TV