Kommunebøger:

Ny bog fra Trap om Norddjurs og Syddjurs

Bogen præsenteres 22. januar af kronprins Frederik

Trap Danmark udgiver i disse år 34 bind om forskellige områder i Danmark, og nu er turen kommet til blandt andet Norddjurs og Syddjurs.

Det sker i bind ni, som udkommer 22. januar, og udgivelsen bliver markeret ved et arrangement i Utzon Center i Aalborg, hvor kronprins Frederik - i kraft af sin status som protektor for Trap Danmark - deltager.

Kronprinsen er altså protektor for Trap Danmark, der i disse år udgiver den sjette udgave af det omfattende værk om Danmark. For hver af landets 98 kommuner beskrives naturen og landskabet, historien, byerne, kulturen samt samfunds- og erhvervsforholdene i detaljer. Ved udgangen af 2021 har Trap Danmark udgivet et indbundet bogværk på 34 bind, 98 kommunebøger og et digitalt univers, der dækker hele landet.

Kronprinsen deltager ved arrangementet i Aalborg med præsentationen af de næste seks bøger, der afslutter Trap Danmarks beskrivelse af Nordjylland og tager hul på resten af landet.

Konkret præsenteres følgende seks nye bøger:

Indbundne bind fra bogværket:
• Trap Danmark: Aalborg
• Trap Danmark: Randers, Norddjurs, Syddjurs

Nye kommunebøger:
• Trap Danmark: Morsø Kommune
• Trap Danmark: Vesthimmerlands Kommune
• Trap Danmark: Rebild Kommune
• Trap Danmark: Mariagerfjord Kommune
Kommunebøgerne udkommer 9. februar.

Trap Danmark:
Trap Danmark bygger på en lang tradition. Den første udgave af Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, siden kendt som Trap Danmark, var forfattet af Frederik 7.s kabinetssekretær Jens Peter Trap og udkom 1856-60.
Værket er efterfølgende blevet opdateret fire gange, men det er omkring et halvt århundrede siden sidst.

Publiceret 21 January 2018 06:00

Lokalavisen Folkebladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Folkebladet
SENESTE TV