Jul forbi:

6. januar er det Hellig Tre Kongers dag

I virkeligheden slutter julen først 6. januar, hvor vi fejrer helligtrekonger

Af
Af Lars Norman Thomsen

Hvis du har læst 'Peters Jul' til ende, vil du have stødt på linjerne:
”Se, nu er da julen straks forbi;
det er helligtrekongers aften.
Så ender den rare jul; men vi
er glade, at vi har haft den.
Tre lys har vi tændt – tænk engang! –
for kongerne, de, som bragte
Jesusbarnet en julepresent;
vi ved det, for Far har sagt det.
Her sidder vi ved vort lille bord
og ser, hvordan lysene brænde;
når de er slukkede, siger Mor,
at så er julen til ende.”
 
På helligtrekongersdag fejrer man, at den nyfødte Jesus fik besøg af de tre vise mænd. Datoen for helligtrekongersdag er altid 6. januar. Dagen ses som den endelige afslutning på julen, som der står i ovenstående vers.
De Hellige Tre Konger med legendenavnene Kaspar, Balthasar og Melchior er betegnelsen for de vise mænd fra Østerland, som i Mattæusevangeliet 2,1-12 spørger: ”Hvor er jødernes nyfødte konge? for vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.” Intet sted står der, at de var tre, ej heller at de var konger. Men da man senere hos Mattæus erfarer, at de skænker Jesusbarnet kostbare gaver; guld, røgelse og myrra, gik man i oldkirken ud fra, at de var rige, og der ud fra gavernes antal måtte være tre.

Publiceret 06 January 2018 08:00

Lokalavisen Folkebladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Lokalavisen Folkebladet
SENESTE TV