KV17:

Claus Wistoft skrev sig ind i historien

Med 3.377 personlige stemmer kravlede den nuværende Syddjurs borgmester op som nummer to på alletiders rangliste over personlige stemmer i Syddjurs historien

Af
Af Lars Norman Thomsen

Syddjurs borgmester Claus Wistoft (V) blev valgets helt suveræne topscorer med 3.377 personlige stemmer - 13,61 procent af de afgivne stemmer. Det flotte personlige stemmetal rakte som bekendt ikke til fire år mere i borgmesterstolen.

De to seneste kommunalvalgs topscorer, SF's Kirstine Bille, måtte denne gange nøjes med andenpladsen med sine 2.494 stemmer.

Den kommende Syddjurs borgmester Ole Bollesen (A) opnåede på tredjepladsen 1.066 stemmer.

Valgets store komet, Ole Bollesens partifælle Michael Stegger, skød sig ind på en flot fjerdeplads med 679 stemmer, mens genopstandne Tommy Bøgehøj, Konservative Syddjurs, genrejste sit parti, der nedsmeltede totalt ved valget i 2013 - uden Bøgehøj - og slet ikke blev repræsenteret i byrådet, klemte sig ind i top 5 med 560 personlige stemmer.
Claus Wistofts stemmetal er det næsthøjeste i Syddjurs historien. Kun Vilfred Friborg Hansen (A) har scoret højere. Han fik hele 3.472 ved det første valg til Syddjurs Byråd i 2005 - næsten 16 procent af de afgivne stemmer.

Der var ved dette valg, at Socialdemokratiet opnåede hele 39,9 procent af stemmerne. Det klart højeste stemmetal til et parti i Syddjurs til dato. Det afkastede 11 mandater.

Fakta

Top 3 over personlige stemmetal ved de fire hidtidige valg i Syddjurs Kommune - tallet i parentes viser stemmetal i procent i forhold til antal afgivne stemmer:
2005:
1. Vilfred Friborg Hansen (A)
- 3.472 (15,61 pct.)
2. Richard Volander (V)
- 1.833 (8,24 pct.)
3. Ninna Thomsen (A)
- 946 (4,25 pct.)

  • Afgivne stemmer: 22.240
  • Stemmeprocent: 72,2 pct.
  • 2009:
1. Kirstine Bille (SF)
- 3.264 (15,14 pct.)
2. Claus Wistoft (V)
-2.921 (13,55 pct.)
3. Ninna Thomsen (A)
- 1.421 (6,59 pct.)
  • Afgivne stemmer: 21.559
  • Stemmeprocent: 67,9 pct.
2013:
1. Kirstine Bille (SF)
- 3.185 (14,21 pct.)
2. Claus Wistoft (V)
- 2.684 (11,98 pct)
3. Jesper Mathiesen (A)
- 1.187 (5,30 pct.)
  • Afgivne stemmer: 22.409
  • Stemmeprocent: 74,82 pct.
2017:
1. Claus Wistoft (V)
- 3.377 (13,61 pct.)
2. Kirstine Bille (SF)
- 2.494 (10,05 pct.)
3. Ole Bollesen (A)
- 1.066 (4,30 pct.)
  • Afgivne stemmer: 24.816
  • Stemmeprocent: 73,83 pct.

Publiceret 03 December 2017 11:35

Lokalavisen Folkebladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Folkebladet
SENESTE TV