Seriefodbold:

Jarsmer og Fiehn - nyt makkerpar i Aastrup/Hammelev

Den afgåede cheftræner Kim Busse har været med til at skrue en ny trænerløsning sammen

Af
Af Lars Norman Thomsen

Aastrup/Hammelev rykkede ned med fynd og klem fra Serie 2 i den afsluttede sæson og skal finde nyt fodfæste i Serie 3.
Det bliver uden klubbens mangeårige cheftræner og samlingspunkt Kim Busse, der ikke vil være med længere.
"Det har ikke noget at gøre med, at vi rykker ned, for det var forventet. Vi havde ganske enkelt ikke truppen til at blive hængende, og derfor er det godt, at det nu hedder Serie 3 i foråret," siger Kim Busse.
Han understreger, at han har hygget sig med trænerjobbet og haft det fint med spillerne. Mange af dem har han også trænet i ungdomstiden.
"Nu skal der friske kræfter til i Aastrup/Hammelev. Det ser fornuftigt ud i forhold til foråret, hvor vi har hold i Serie 3 og Serie 4," siger Kim Busse.
Han har selv været med til at finde afløserne. Det bliver førsteholdets anfører Nikolaj Jarsmer og Martin Fiehn Andersen. De skal fungere som spillende trænere.
Sidstnævnte vender tilbage til Aastrup/Hammelev efter en tid som spiller i Vivild.
Her var han senest med til at sikre klubben oprykning til Serie 1.
"Jeg tror på, at Jarsmer og Fiehn i fællesskab nok skal løfte opgaven og gøre det attraktivt at spille seniorfodbold i Aastrup/Hammelev. De kender begge klubben og er vellidte blandt spillerne," siger Kim Busse.
 

Martin Fiehn Andersen, der har en fortid i både Stenvad, Gjerrild, Vivild og Grenaa IF, vendter tilbage til Aastrup/Hammelev i den kommende sæson, hvor han skal være spillende træner. Arkivfoto

Martin Fiehn Andersen, der har en fortid i både Stenvad, Gjerrild, Vivild og Grenaa IF, vendter tilbage til Aastrup/Hammelev i den kommende sæson, hvor han skal være spillende træner. Arkivfoto

Publiceret 24 November 2017 08:50

Lokalavisen Folkebladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Lokalavisen Folkebladet
SENESTE TV