KV17 - debat Syddjurs:

Skal børn og ældre tvangsfodres med mad dyrket med pesticider og kunstgødning?

Af Jesper Yde Knudsen (Ø), Syddjurs Byråd - kandidat til KV17:

“Claus Wistoft anklager Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten for at ville tvangsfodre børn og ældre med økologi og for at ville indføre forbud og tvang.

Nu er det jo nemmere at vinde et argument, hvis man tillægger modstanderen et synspunkt som modstanderen ikke har.
Læs også: KV17 - debat Syddjurs: Spørg da børn og ældre først om de vil tvangsfodres med politisk korrekthed?
Socialdemokratiet, SF, Radikale og Enhedslisten har sammen lavet en fælles bæredygtighedspolitik som vi går til valg på: https://syddjurs.enhedslisten.dk/wp-content/uploads/sites/10/2017/11/b%C3%A6redygtig-folder-trykklar-ny.pdf
Her har vi et helt afsnit om økologi og skriver at vi vil: “Øge anvendelsen af økologiske fødevarer i kommunale institutioner, dagpleje og Djurs Mad.”
Det gør vi fordi vi gerne vil understøtte omlægningen til økologi af hensyn til naturen og af hensyn til borgernes sundhed.
Men dette forslag vil jo ikke betyde mere forbud og tvang eller tvangsfodring end den nuværende situation, hvor der serveres mad til borgerne. Hvis det er tvangsfodring at servere økologisk mad er det vel også tvangsfodring at servere konventionel dyrket mad, eller hvad?
Kommunens institutioner er allerede i fuld gang med at indføre mere økologi fordi det bare er sund fornuft. Det er den udvikling vi vil støtte.
At påstå andet er træls retorik og måske udtryk for desperation i valgets slutfase?”

Publiceret 06 November 2017 15:15

Lokalavisen Folkebladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Folkebladet
SENESTE TV