Seks betingede frakendelser og 17 klip:

Færdselsindsats ved Kalø Slotsruin bar frugt

Politiet kiggede forbi tirsdagstræf

Østjyllands Politis færdselssektion var tirsdag aften forbi Kalø Slotsruin, der er kendt for i sommerhalvåret at danne rammen om Kalø tirsdagstræf, hvor flere borgere med hang til gamle biler mødes. 
"Vi har har tidligere konstateret, at nogen åbenbart har meget travlt med at komme hjem efterfølgende, og derfor var vi i aftes forbi for at sikre, at alle kom hjem i god ro og orden. Det blev dog ikke helt tilfældet," siger vicepolitiinspektør Jeppe James Olsen, der da aftenen var omme kunne notere sig hele 32 overtrædelser.
Og flere var ganske alvorlige, da de blev til seks betingede frakendelser af kørekortet og 17 klip.
Overtrædelserne fordelte sig på:

  • 5 x betinget frakendelse grundet for høj hastighed på Djurslandsmotorvejen, hvor der må køres 110 km/t
  • 11 x klipsager grundet for høj hastighed på Djurslandsmotorvejen
  • 1 x betinget frakendelse grundet for høj hastighed på landevej
  • 4 x klipsager grundet for høj hastighed på landevej
  • 1 x kørsel i frakendelsestiden
  • 1 x kørsel uden førerret
  • 2 x ulovlig overhaling til klip
  • 2 x mobiltelefon
  • 5 x andre overtrædelser
dp

Publiceret 30 August 2017 15:13

Lokalavisen Folkebladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Folkebladet
SENESTE TV