KV17:

Venstres nye frontman vil samarbejde

Kasper Bjerregaard klar til at stå i spidsen for et bredt politisk samarbejde

Af
Af Lars Norman Thomsen

“Politisk lederskab for mig er at udstikke en retning,” lød det fra Kasper Bjerregaard ved Venstres opstillingsmøde forleden i Ørum Aktiv Center.

“Borgerne kan ikke stole på os politikere, når vi år efter år vedtager et budget, der ikke hænger sammen. Det kan vi ikke være bekendt, og det skaber mistillid,” fortsatte han.

Adressaten var ikke til at tage fejl af.
Det siddende socialdemokratiske styre med borgmester Jan Petersen (S) i spidsen stikker vælgerne blår i øjnene, når borgmesteren sekunderet af sine partifæller hævder, at Norddjurs Kommunes økonomi har det godt.

Venstre kan lige nu mønstre 14 kandidater. Målet er 25, men det kan blive svært at nå så højt op, erkendte John Daugaard Hansen, formand for Venstres Kommuneforening, på opstillingsmødet

Venstre kan lige nu mønstre 14 kandidater. Målet er 25, men det kan blive svært at nå så højt op, erkendte John Daugaard Hansen, formand for Venstres Kommuneforening, på opstillingsmødet

Hårde tider venter

Den reelle sandhed er, ifølge Kasper Bjerregaard, at Norddjurs økonomien er yderst betændt af tre årsager:
1. Strukturel ubalance i økonomien. Overskud på driften kan ikke betale udgifter til anlæg og afdrag på lån.
2. Norddjurs Kommune er udfordret af gæld.
3. Kassebeholdningen er negativ.

“Jeg ved godt, at der er stor uenighed i kommunalbestyrelsen om, hvor galt det står til med kommunens økonomi, og det bliver diskuteret heftigt. Det kan godt være, at jeg tegner et negativt billede, men det er sådan Venstre og jeg ser det, og derfor står vi foran en barsk opgave,” sagde Venstres borgmesterkandidat, der på opstillingsmødet blev valgt med akklamation.

Den 43-årige Kasper Bjerregaard bor i Lyngby sammen med sine to børn på 18 og 15 år. Han er uddannet cand.scient. pol. fra Aarhus Universitet og arbejder nu ved Region Midtjylland inden for feltet uddannelse og udvikling.

Kasper Bjerregaard henviste flere gange til naboen, Syddjurs Kommune, som et godt eksempel på, at det er muligt at skaffe sig et råderum i økonomien, så man Syddjurs nu diskuterer, hvor man skal investere yderligere.

“Det kan vi også opnå i Norddjurs, hvis vi bliver enige om at erkende omfanget af vores økonomiske problemer, og jeg kan love, at der skal mere end en budgetrunde til at komme i mål,” annoncerede Venstres borgmesterkandidat.

Ved siden af økonomien nævnte han den nuværende skolestruktur som et tema, der skal afklares politisk.

“Det har vi sagt i hele denne valgperiode uden at vinde gehør. Jo, Socialdemokraterne spørger os, hvilke skoler vil I lukke, men den slags vil vi ikke deltage i.”

“Vi skal først en tur op i helikopteren og angive mål og rammer for vores skolevæsen, så vi har et ordentligt grundlag til at spørge skolerne.”

Kristina Hviid, 29, tilflytter til Norddjurs Kommune, med bopæl i Ørum-området og arbejde i Aarhus, var klar i mælet på opstillingsmødet og måske et nyt, ungt bud på en Venstre politiker i Norddjurs

Kristina Hviid, 29, tilflytter til Norddjurs Kommune, med bopæl i Ørum-området og arbejde i Aarhus, var klar i mælet på opstillingsmødet og måske et nyt, ungt bud på en Venstre politiker i Norddjurs

Ja til samarbejde

Kasper Bjerregaard betonede flere gange, at han vil det brede samarbejde i kommunalbestyrelsen, selvom det umiddelbart kan være svært at få øje på mulighederne, fordi de to største partier, Socialdemokratiet og Venstre, ser meget forskelligt på økonomisk politik og fremtidens skolevæsen.

“Hvis jeg bliver borgmester, vil jeg stå på mål for en helt ny lederstil, hvor ledelse, medarbejdere og de politiske udvalg vil komme til at opleve, at der blæser ny luft ind. Jeg vægter meget, at alle skal have mulighed for at bidrage med gode idéer og blive respekteret for det.”

Kasper Bjerregaard understregede efter opstillingsmødet, at det nu handler om, at Venstre får lavet sit valgprogram færdigt og får klædt alle kandidater på, så holdet med streg under holdet er klar til valgkamp efter sommerferien.

“Jeg vil samle samtlige borgerlige partier for at diskutere, hvordan de ser på Norddjurs Kommunes fremtid. Dernæst skal vi blive enige om, hvordan vi sikrer, at vi får et systemskifte og en borgerlig borgmester de næste fire år.”

Venstre kan i øjeblikket mønstre 14 kandidater. Kun cirka halvdelen deltog i opstillingsmødet.
De fraværende havde forskellige årsager til at melde afbud.

I omegnen af 35 V-medlemmer mødte frem, og det var ikke mange i betragtning af, at Venstre Norddjurs har cirka 250 medlemmer.

Venstres gruppeformand i Syddjurs Byråd, Marianne Kirkegaard, deltog også, fordi hun er kandidat til Regionsrådet. Norddjurs Venstre har ikke selv en kandidat - endnu - så måske bliver det Marianne Kirkegaards opgave at være hele Djurslands V-kandidat

Cay Wulf Sørensen, mangeårig landmand, er nyeste navn på Venstres liste. Han er kommet til efter opstillingfsmøderne i de tre partiforeninger

Cay Wulf Sørensen, mangeårig landmand, er nyeste navn på Venstres liste. Han er kommet til efter opstillingfsmøderne i de tre partiforeninger

Lars Østergaard, nuværende udvalgsformand for Børne- og Ungdomsudvalget, klar til fire år mere i komunnalbestyrelsen

Lars Østergaard, nuværende udvalgsformand for Børne- og Ungdomsudvalget, klar til fire år mere i komunnalbestyrelsen

Formand for Venstres kommuneforening i Norddjurs, John Daugaard Hansen, Grenaa, kæmper fortsat for, at Venstres liste bliver på 25 kandidater

Formand for Venstres kommuneforening i Norddjurs, John Daugaard Hansen, Grenaa, kæmper fortsat for, at Venstres liste bliver på 25 kandidater

Jens Bagger, Øster Alling, repræsenterer den vestlige del af kommunen

Jens Bagger, Øster Alling, repræsenterer den vestlige del af kommunen

Publiceret 26 May 2017 09:59

SENESTE TV