To alvorlige færdselsuheld på Djursland:

Varebiler stødte sammen og bil endte på mark

54-årig kvinde indlagt til observation

Mandag skete der flere alvorlige trafikuheld på Djursland, hvor i alt to personer kom til skade.
Klokken 7.23 mandag morgen kørte to varebiler sammen i krydset ved Bals Mark og Kaløvej.
Uheldet skete, da en 54-årig kvinde svingede til venstre lige ind foran en 46-årig mand. Manden blev kørt til skadestuen med smerter i brystkassen, mens den 54-årige kvinde måtte indlægges til observation for læsioner.
Om aftenen klokken 22.35 skete der et solouheld på Rougsøvej ved Ørsted i Norddjurs. Her mistede en 21-årig mand herredømmet over sin bil i en kraftig venstresvingskurve.
Bilen landede på marken ved siden af vejen, men den unge mand var selv i stand til at få bilen tilbage på vejen. Han kom ikke til skade ved uheldet.
dp

Publiceret 09 May 2017 10:50

Lokalavisen Folkebladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Lokalavisen Folkebladet
SENESTE TV