Djursland:

24 elever på studietur til solrige Milano

24 unge fra henholdsvis Syddjurs Ungdomsskole og UngNorddjurs var i påsken på 6 dages studietur til den italienske kultur- og modeby Milano.

Af
Af Martin Schultz

Der  var afgang tirsdag aften kl. 23.00 fra Rønde mod Hamborg, da 24 unge fra Djursland for at rejse med fly til Milano.
De første tre dage bød på en lille ungdomsudveksling med italienske unge fra byen Tortona – som ligger ca. 1 times kørsel syd fra Milano.
Den første dag var fyldt med aktive workshops og icebreakers, for at få rystet de unge sammen. Dag 2 bød på en dagstur til havnebyen Genoa, som huser Italiens største industrihavn, og er hjemsted for Italiens ældste aktive fodboldklub Genoa C.F.C.

Duomo Kirken, Milano. Gruppebillede. Privatfoto

Duomo Kirken, Milano. Gruppebillede. Privatfoto

Fodbold mellem danske og italienske hold

Om fredagen var der fra morgenstunden sportsworkshops på byens tekniske skole, hvor der efter middag var arrangeret fodboldturnering mellem danske og italienske hold.
Efter 4 sejre, én uafgjort og 4 nederlag skulle turneringen afgøres på straffespark, som Danmark vandt med 7-5. Om aftenen var der kulturaften, med pizza, musik og aktiviteter i byens Youth Center på toppen af Tortona.
Kort før midnat blev den danske gruppe hentet med bus, da de lørdag middag skulle deltage i festlighederne på San Siro Stadion, hvor storklubberne Inter FC og AC Milan skulle mødes i den italienske Serie A.
Der blev scoret fire gange – to af hvert hold – hvilket gav den helt rigtige og intense ”italienske fodbold stemning”, som der hjemmefra var håbet på.

San Siro Stadion, Milano – Liv (i grå trøje) er ved at købe supporter-merchandise. Privatfoto

San Siro Stadion, Milano – Liv (i grå trøje) er ved at købe supporter-merchandise. Privatfoto

Sightseeing i Milano

Resten af lørdagen samt søndag og mandag, blev tilbragt med sightseeing til blandt andet Piazza Duomo, Sforza Borgen og Scala blandt storbyens kulturelle seværdigheder.
En flok trætte, men tilfredse, unge samt medarbejdere vendte natten til tirsdag hjem med bagagen fuld af nye kammerater og fantastiske oplevelser.

Genoa – Kim og Tobias fra Ebeltoft. Privatfoto

Genoa – Kim og Tobias fra Ebeltoft. Privatfoto

Genoa - Anna og Liv. Privatfoto

Genoa - Anna og Liv. Privatfoto

Genoa, havnen - gruppebillede. Privatfoto

Genoa, havnen - gruppebillede. Privatfoto

Tortona, Marconi stadion – fra venstre (som står op): Tobias, Rasmus, Anna, Xenia og Thomas (rød kasket). Privatfoto

Tortona, Marconi stadion – fra venstre (som står op): Tobias, Rasmus, Anna, Xenia og Thomas (rød kasket). Privatfoto

Publiceret 20 April 2017 12:52

Lokalavisen Folkebladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Folkebladet
SENESTE TV