Fare for kollaps:

Lastbil ude af kontrol torpederede parkeret bil og vædrede hus

En 23-årig lastbilchaufør mistede herredømmet over sin lastbil i Lime

Et hus på Hovedgaden i Lime nær Mørke måtte tirsdag eftermiddag understøttes, for at det ikke skulle kollapse.
Huset var nemlig blevet ramt som følge af et voldsomt uheld, hvor både en lastbil og en personbil var impliceret.
Kort før klokken 16 kørte en 23-årig mandlig lastbilchauffør med hænger bag på lastbilen på Hovedgaden, da han på grund af uopmærksomhed påkørte en parkeret bil.
Chaufføren forsøgte at undvige, men han mistede herredømmet over køretøjet og skubbede herved bilen ind i husets nordøstlige hjørne. Skaderne på huset var så alvorlige, at der var fare for sammenstyrtning.
Heldigvis skete der ingen personskade, men lastbilchaufføren var chokeret og blev tilset af en ambulancelæge på stedet, oplyser Østjyllands Polti.
dp 

Publiceret 05 April 2017 11:19

Lokalavisen Folkebladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Folkebladet
SENESTE TV