Tæt tåge:

Biler i harmonikasammenstød på motortrafikvejen

To trafikuheld tirsdag morgen på motortrafikvejen ved Hornslet

Af
Af Martin Schultz

Et harmonikasammenstød mellem to biler dannede tirsdag morgen lang kø i retning mod Djursland på motortrafikvejen ud for Hornslet.
Ifølge politiassistent Marianne Morgen modtog Østjyllands Politi kl. 8.21 en anmeldelse af et harmonikasammenstød mellem to biler på motortrafikvejen. Umiddelbart efter blev der anmeldt endnu et uheld, som kan være sket i forbindelse med det førstnævnte uheld.
En enkelt person blev kørt på skadestuen til behandling efter uheldene, mens der skete stor materiel skade på de involverede biler.
Uheldene skete i den morgentåge, som lå ud over Djursland tirsdag morgen. Uheldene skete på den ensporede vejbane og der dannede sig en lang kø af biler på motortrafikvejen i retning mod Djursland.

Publiceret 04 April 2017 10:50

Lokalavisen Folkebladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Folkebladet
SENESTE TV