Færdselsindsats i Grenå kastede 34 sigtelser af sig

Politiet havde fokus på knallerter, selebrug og mobilbrug i bilen

Hele 34 sager kunne Østjyllands Politi torsdag eftermiddag skrive, da man ad to omgange holdt trafikkontroller i Grenå.
Ved den første indsats fra klokken 13-14 blev otte knallerter standset.
Fire af dem blev ved hjælp af et rullefelt målt til at kunne køre hurtigere end det, en knallert må.
Én af knallerterne blev konfiskeret, da det var anden gang, den blev målt til for høj hastighed.
Anden indsats fandt sted fra klokken 15.45 til 17.45, og her var fokus rettet mod bilister, som bruger deres mobil under kørsel, eller som kører uden sele.
34 biler blev standset, og hele 20 sager omhandlende manglende brug af sikkerhedssele blev skrevet.
Ni personer blev taget i brug af håndholdt mobiltelefon under kørsel.
Derudover blev én person sigtet for at køre for hurtigt på landevejen. Det kostede et klip i kørekortet.
dp

Publiceret 24 March 2017 11:08

Lokalavisen Folkebladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Folkebladet
SENESTE TV