Solouheld i en kurve:

Bilist dræbt efter at have ramt vejtræ uden for Mørke

En bilist mistede sidst på eftermiddagen torsdag livet ved en soloulykke på Thorsagervej

Af
Af Martin Schultz

En bilist mistede livet, da der torsdag eftermiddag skete en soloulykke på Thorsagervej mellem Mørke og Thorsager.
Østjyllands Politi modtog kl. 16.27 en anmeldelse om et alvorligt færdselsuheld på Thorsagervej.
”Da redningsmandskabet kom til stedet kunne det konstateres, at føreren af en personbil var afgået ved døden," fortæller vagtchef Jens Rønberg fra Østjyllands Politi. Der var ikke passagerer i køretøjet.
Uheldet er sket i en kurve, hvor personbilen har ramt et vejtræ.
Østjyllands Politi har ikke nærmere oplysninger om uheldet, som er sket uden at der har været vidner i området.
”Østjyllands Politi afventer nu de tekniske undersøgelser fra Bilinspektøren samt undersøgelser og eventuelle vidnesudsagn før vi kan udtale os yderligere om årsagen til uheldet,” siger vagtchefen i en meddelelse fra Østjyllands Politi.
Ifølge tv2oj.dk er den omkomne en 58-årig mand.

Foto: Øxenholt Foto

Foto: Øxenholt Foto

Publiceret 09 February 2017 21:12

Lokalavisen Folkebladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Folkebladet
SENESTE TV