Debat (12):

Direktør Hylleberg benægter fakta på samlebånd

Af Lars Klottrup, Mosevej 1, Hedeskov, 8410 Rønde:

"Administrerende direktør i Vindmølleindustrien, Jan Hylleberg, har produceret et læserbrev med titlen ”Tyv tror, hver mand stjæler”, vendt mod den farligste mand i Danmark, vindmøllemodstanderen Lars Klottrup. 
Heri benægter han min påvisning af, at det førende støjberegnings- og projekteringsprogram for vindmøller, WindPro fra EMD International A/S, anbefaler danske vindmølleopstillere at udnytte, at der kun er støjgrænser ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s. 
Det kan jeg ikke forstå. For i manualen til WindPro 2.8 fra Maj 2012 kan man på side 527 læse følgende: 
”En metode (for at opfylde støjkravene) er at reducere vindmøllens støj-emission ved bestemte vindhastigheder og lade vindmøllen køre fuld kraft ved andre vindhastigheder. Dette kaldes nogle gange Den Danske Model, og er den foretrukne metode, hvis støjemissionen er begrænset ved bestemte vindhastigheder.” 
Når Hylleberg benægter, at vindmølleindustrien snyder på vægten på en måde, der kan sidestilles med den aktuelle skandale om VW's snydesoftware, benægter han således fakta. 
Hylleberg benægter fakta på samlebånd."
 
 
 
 

Publiceret 22 October 2015 09:52