Nørre Djurs HK lavede hele 28 mål i søndagens kamp, men det hjalp ikke meget, når modstanderne formåede at lave 46.

Nørre Djurs HK lavede hele 28 mål i søndagens kamp, men det hjalp ikke meget, når modstanderne formåede at lave 46.

Ungdomshåndbold:

Lussing til Nørre Djurs HK drenge

Et svækket Nørre Djurs mandskab i U18 drenge 2. division blev mørbanket af Skanderborg med hele 46-28 i søndagens kamp

Af
Af Lars Norman Thomsen

Nørre Djurs HKs 2. divisionshold i U18 drenge fik en regulær omgang stryg, da holdet i søndags på hjemmebane i Nørre Djurs Hallen tabte hele 46-28 (19-11) til Skanderborg.
Hjemmeholdet måtte stille op i en svækket udgave. Storskytten Frederik Lyngs var således fortsat mærket af en fodskade, medens Rasmus Svane (kyssesyge) og Kenneth Kofod (arbejde) var forhindret i at være med.

Undervejs i opgøret måtte den talentfulde Nicklas Høgh, der kun er 1. års U16 spiller, udgå med en ankelskade.

"Det gjorde ondt på bredden, da vi i forvejen er smalle, og netop bredden blev helt afgørende for det store nederlag," fortæller Henrik Elkjær fra trænerteamet bag holdet.
"Skanderborg kørte som en maskine i et højt tempo hele vejen igennem, og jo længere vi kom hen i kampen, jo mere ondt gjorde deres tempo på os. Vi mødte på dagen en klart stærkere modstander, og vi skal arbejde benhårdt for at få point i dette efterår," konstaterer en nøgtern Elkjær.
De to næste kampe, mod Brabrand og Randers, anser ham som værende nøglekampe i forhold til målsætningen om, at Nørre Djurs HK realistisk bedømt kan slutte over de to kommende modstandere i den endelige stilling.
Scorekort mod Skanderborg:
David Bundgaard 8
Frederik Lyng 5 
Anderas Søndergaard 5
Mathias Pedersen 4
Rasmus Lassen 2
Nicolai Lønsgren 1
Rasmus Dam 1
Nicklas Høgh 1
Emil Søndergaard 1
 

Publiceret 22 January 2013 13:49