Ungdomskonsulent i Nørre Djurs HK, Henrik Elkjær, hilser med tilfredshed den spillemæssige udvikling i drengetrupperne i U18 og U16.

Ungdomskonsulent i Nørre Djurs HK, Henrik Elkjær, hilser med tilfredshed den spillemæssige udvikling i drengetrupperne i U18 og U16.

Ungdomshåndbold:

To stærke drengetrupper i Nørre Djurs HK

Glesborg-klubbens U18 og U16 drenge har udviklet sig flot i dette håndbold-efterår

Af
Af Lars Norman Thomsen

Medens Nørre Djurs HKs bedste seniorherrer kæmper en hård kamp for at holde sig over stregen i 3. division med et ungt og urutineret mandskab, gør klubbens U18 og U16 drenge masser af fremskridt fra kamp til kamp.
U18 drengene i 2. division har fornyet billetten til divisionshåndbold efter nytår, og det på trods af, at holdet senest tabte knebent 27-28 hjemme i Nørre Djurs Hallen til Hammel i kampen om andenpladsen i rækken.
Den kan Nørre Djurs HK fortsat nå at besætte, men det kræver sikkert sejr over Langå søndag og i den sidste kamp hjemme mod det suveræne tophold Aarhus Håndbold 2, som Glesborg-drengene tabte med hele 50-16 til i det første opgør i sæsonen

Til søndagens kamp mod Langå er Nørre Djurs HK svækket af afbud, men holdet kan heldigvis trække på hjælp fra U16 truppen.
Netop U16 holdet har klaret sig flot i A-rækken i efteråret og indtager i øjeblikket førstepladsen foran Mørke.
 

Publiceret 01 December 2012 22:57