Andre

Andre "Topper" Nielsen var helt oppe at kysse Alpetoppen i opgøret mod AGF.

Håndbold:

"Topper" kyssede Alpetoppen

Flegmatiske Andre "Topper" Nielsen gik i spidsen for Nørre Djurs HKs U18 AA drenge, da AGF blev udspillet på kryds og tværs

Af
Af Lars Norman Thomsen

Nørre Djurs HKs U18 drenge i AA-rækken forsvarede førstepladsen i rækken med en 35-21 sejr over AGF efter pauseføring 18-10.
"Vi havde lidt at revanchere efter vores nederlag til Ry i foregående kamp," siger Henrik Elkjær, der træner holdet sammen med Bent Frey og Henrik Petersen.
Revanchen blev taget eftertrykkeligt anført af en velspillende Andre "Topper" Nielse, der spillede med den nødvendige kombination af gejst, glæde og galskab.
"Jeg har ikke i år set et mere tændt mandskab. Vi spillede den bedste kamp i år iod et AGF mandskab der stillede i fuld styrke. Alle mand bød ind med alt, hvad de kunne, og målmand Kasper Hansen stod fantastisk bagved et godt forsvar," fortæller Elkjær. 

"Topper" en tur på Alpetoppen

Henrik Elkjær var særligt begejstret for forsvarskrumtappen Andre "Topper" Nielsen:
"Han spillede den bedste kamp, jeg har set ham spille. Han var med i alt. Styrede forsvaret, slog mange af de afgørende bolde i angrebet og var selv farlig, hvis spilmulighederne var lukket."
"Topper" er en ung gut med et labilt temperament og humørmæssigt svinger han meget på en håndboldbane.
"Han har ofte haft sit humør som fjende i kampene, men viste virkelig mod AGF, at hvis det bliver vendt positivt, så er han simpelthen en fremragende håndboldspiller. En spiller som virkelig er guld værd for holdet, da han forsvarsmæssigt er  god til at binde tingene sammen og har et rigtig godt blik for spillet. Derudover er han også en dygtig igangsætter i angrebet og er også her knivskarp til at vælge de rigtige afleveringer," lyder den buket roser, som Elkjær spreder ud over talentet.
Nørre Djurs HK møder søndag hjemme i Nørre Djurs Hallen AIA/Tranbjerg klokken 14.50.
En sejr i denne kamp vil betyde, at Nørre Djurs HK kan nøjes med et point i sidste spillerunde mod bundholdet Team Aarhus Syd.

Kampfakta: Nørre Djurs HK - AGF U18 AA rækken Spilledato: 11. marts 2012 Resultat: 35 - 21 (18 - 10) Målscorere: Kenneth Hougaard 7 David Bundgaard 5 Frederik Lyng 5 Rasmus Bording 4 Emil Fisker 4 Andre ”Topper” Nielsen 3 Gustav Dujardin 3 Rasmus Svane 2 Mathias P 1 Andreas Søndergaard 1 Antal udvisninger: Christian Møller 1, Andre Nielsen 1

Publiceret 15 March 2012 11:00