AGF vandt pokalfinale

Drama på Skæring stadion da vejret spillede med i højintens oldboys fodboldkamp

Af
Thomas Thorninger

Endelig fik AGF en pokal i hus.

Men det holdt hårdt mod de hårdt kæmpende spillere fra AB Tårnby. På en regnvåd og forblæst bane i Egå havde det tekniske spil svære betingelser.

Kampen var præget af et utal af nærkampe og skærmydsler spillerne i mellem. Dog holdt kampens dommer spillerne i kort snor, og der blev kun uddelt få gule kort.

Allan Lynge scorer omgivet af Uffe Jakobsen og Thomas Ambrosius.

Allan Lynge scorer omgivet af Uffe Jakobsen og Thomas Ambrosius.

Gassen gik af gæsterne

AB Tårnby startede som lyn og torden og havde overtaget i kampens start.

Men på AGF's første rigtige kontrastød kombinerede Thomas Ambrosius og Flemming Poulsen sig igennem, og sidstnævnte scorede let på AB's målmand.

Målmanden kom senere i en noget uheldig rolle, da han ikke fik clearet et hjørnespark fra AGF. Målmanden boksede bolden ind i eget net. Det ændrede kampens forløb, og AB fik det svært.

I anden halvleg slukkede Allan Lynge lynhurtigt lyset for udeholdet med to scoringer, før AB fik et trøstmål. Allan Lynge kom først på bolden, desværre var det i eget net, men det betød ikke så meget, da kampen i realiteten var afgjort.

Flemming Poulsen lod sig også udskifte i anden halvleg, så han kunne nå at kommentere Danmarks famøse U/21 kamp mod Island fra Ålborg studiet. Det havde været mere underholdende at sende en oldboys kamp i stedet.


AB Tårnby kæmpede bravt. Foto: abt-foto.

AB Tårnby kæmpede bravt. Foto: abt-foto.

Dagen sluttede med fællesspisning. Foto: abt-foto.

Dagen sluttede med fællesspisning. Foto: abt-foto.

Flemming Poulsen kan stadig vinde titler.

Flemming Poulsen kan stadig vinde titler.

DBU's Oldboys Pokalfinale i tal -1-0 Flemming Poulsen -2-0 Thomas Thorninger -3-0 Allan Lynge -4-0 Allan Lynge -4-1 selvmål Allan Lynge se flere billeder under www.abt-foto.dk

Publiceret 20 June 2011 15:00

Lokalavisen Folkebladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Folkebladet
SENESTE TV