Skov- og Naturteknikereleverne fra Skovskolen omsætter teori til praksis, når de fjerner den massive tilgroning ved Ramten og Dystrupsøerne og forbedrer naturkvaliteten i området.
Skov- og Naturteknikereleverne fra Skovskolen omsætter teori til praksis, når de fjerner den massive tilgroning ved Ramten og Dystrupsøerne og forbedrer naturkvaliteten i området.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Naturgenopretning: Masser af plads til det vilde liv

Ramten- og Dystrupsøerne bliver gjort mere attraktive for dyre- og menneskelivet

Projekt med mange gevinster

Genopretningsprojektet ved Ramten og Dystrup søerne har ikke været en helt let sag at få etableret, og derfor er der naturligvis ekstra stor glæde over, at der lige nu sker masser af tydelige fremskridt. Det fortæller Ikki Knudsen, der er en af de lokale lodsejere, som har taget initiativ til projektet.

“Der er en masse forskellige interesser, der skal balanceres herude, og det er besværligt at få afgræsset området, fordi de enkelte jordlodder ikke er ret store. Men vi har alle sammen været enige om, at det har været ærgerligt, at området bare gror til, og derfor er det rigtig dejligt, at vi blandt andet er gået sammen om at lave det fælles kvæglaug, der skal sørge for det,” fortæller Ikki Knudsen.

Området ved Ramten og Dystrup er ikke omfattet af det europæiske naturbeskyttelsesprojekt 'Natura 2000', og det betyder, at der til tider skal arbejdes lidt hårdere for at få myndighederne med på idéen. Her har Ikki Knudsen stor ros til samarbejdet med Norddjurs Kommune, som har bidraget med den relevante støtte hele vejen.

“Der er en virkelig god energi i det her projekt. Jeg er selv tilflytter, mens flere af de andre losejere har boet her hele livet, og vi har fået et rigtig godt fællesskab ud af det. Det har været svært, så vi er rigtig glade for, at det er sat i gang, og jeg synes faktisk, vi er lykkedes rigtig godt med det,” konstaterer Ikki Knudsen.
Til foråret regner initiativtagerne med at invitere til borgermøde, hvor de vil fortælle yderligere om projektet til flere, der gerne vil involveres i udviklingen af området.

Det er koldt i luften. November bider naturligt fra sig med sporadiske, men hidsige byger, der føles voldsommere, når årstidens vindstød også følger med. Alligevel står der en ung fyr med vand til over navlen i kanten af Ramten Sø. Han har bare arme. De svinger en god gammeldags le hen over vandspejlet. Swooosh! Swooosh! Den tætte bevoksning af tagrør falder hastigt for leens skarpe blad og gradvist bryder udsigten over søen tydeligere frem.

“Vi bliver nødt til at bruge en le, når vi står herude. Maskiner er for tunge, så vi kan risikere at ryge under vandet, hvis vi bruger dem. Og så er det faktisk sjovere at bruge leen,” lyder det med et begejstret smil fra den unge fyr, Robin Johannesson.

 

Forbedrer naturkvaliteten

Han er skov- og naturteknikerelev ved Skovskolen og sammen med en flok af sine medstuderende er de godt og grundigt involveret i at føre et stort naturgenopretningsprojekt ved Ramten og Dystrup-søerne ud i livet.

Området er hårdt ramt af tilgroning og eutrofiering (høj koncentration af plantenæringsstoffer, der kan føre til iltsvind, red.), og derfor har en række lodsejere i samarbejde med Norddjurs Kommune og Skovskolen sat sig for igen at gøre søerne til et både attraktivt rekreativt område for borgerne, men endnu vigtigere, et bedre trivselsområde for flora og fauna, fortæller faglærer på Skovskolen Jakob Prüfer.

 

“Først og fremmest vil vi forsøge at undgå en total tilgroning af området, fordi vi vil forbedre dyrelivet og naturkvaliteten og biodiversiteten altså artsbredden herude for både flora og fauna. Ud af det får folk forhåbentlig helt naturligt folk lyst til at komme ud og se, hvad der er sket og opleve en natur, som ikke længere bare er tilgroet,” forklarer Jakob Prüfer, som ligeledes sætter stor pris at være en af tredjedelene i projektet.

“På Skovskolen får vi jo en masse god læring og sparring og viden ud af det. Desuden kan vi tilbyde vores elever læring i en relevant og skarp situation. Det er jo ikke bare en eller andens baghave, som vi er ude at lave et eller andet i. Det er et skarpt projekt, der bliver dokumenteret løbende,” uddyber Jakob Prüfer.

 

Projektet kræver tålmodighed, men når det er færdiggjort, skal området gerne blive mere attraktivt for både dyr og mennesker.
Projektet kræver tålmodighed, men når det er færdiggjort, skal området gerne blive mere attraktivt for både dyr og mennesker.

Fed historie

Dokumentationen ligger hos Norddjurs Kommune, som er den anden interessent i projektet. Her er det biolog Annette Limborg Madsen, som har snor i naturgenopretningen, og hun er særdeles begejstret for, at projektet er udsprunget af et borgerinitiativ fra lodsejerne.

“Der er et virkelig godt potentiale for naturen i det område, men det er under pres på grund af tilgroning. Jeg synes, det er en virkelig fed historie, at vi har nogle borgere, som bor et skønt sted, men gerne vil gøre noget mere, som vi kan støtte op om. Det er rigtig godt lokalt engagement,” roser Annette Limborg Madsen.

Udlægges til græsning

Når den første rydning i området er færddiggjort træder indsatsen om vedligeholdelse til, og det er såmænd også naturen, der sørger for det. Mange af arealerne bliver således udlagt til græsning for heste, får og kvæg.

Det skal for fremtiden sikre en større variation i græsningsarealerne.

Forskellige steder bliver der opsat bænke og informationstavler, der skal være med til at gøre området til et attraktivt rekreativt område og fortælle dets historie.

Publiceret: 06. December 2017 11:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalvisen Folkebladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt