Så er det pigernes tur til at imponere Chapper. Foto: Lars Norman Thomsen
Så er det pigernes tur til at imponere Chapper. Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Musik: Bank lige tre gange med dine sko i gulvet

Musikerduoen Lindberg og Chapper viste 6. A og B, at det er relativt let i dag at skabe et stykke musik via samplere

“Prøv lige at trampe i gulvet.”

“Ja fedt, fik du den med.”

Chapper med kaffekoppen ved hånden var tændt og i højt humør, da han sammen med musikerkollega Lindberg i sidste uge besøgte 6. A og B. på Rønde Skole.

Engang gjorde Chapper sig i forskellige roller i DRs børneprogrammer - hvem husker ikke 'Fjernsyn For Dig', 'Hvaffor en Hånd - med Chapper', og 'Temli Væmli' .

Musikerduoen Lindberg og Chapper skulle lære de unge mennesker, hvordan man med brug af samplere skaber et stykke musik ved hjælp af tavler, døre, stole og alt, hvad der er lyde og riv i.

“Hvem siger nej til Lindberg og Chapper, når man ligefrem får et tilbud om, at de kvit og frit kan komme på besøg,” lød det fra Hanne Tjerrild Nørgaard, musiklærer på Rønde Skole, til deres udsendte.

Han kunne kun give hende ret.

Chapper med kaffekoppen og musikerkollega Lindberg viste de unge, hvordan man sampler sig frem til en brugbar melodi. Foto: Lars Norman Thomsen
Chapper med kaffekoppen og musikerkollega Lindberg viste de unge, hvordan man sampler sig frem til en brugbar melodi. Foto: Lars Norman Thomsen

Musikkatalog ved hånden

For 11. år i træk sender Koda Skolekontakt mere end 20 professionelle musikere, herunder Lindberg og Chapper, gratis ud på de danske skoler.

Kunstnerne skal lære fremtidens musikbrugere og kommende hitmagere om processen bag musikken. Den digitale udvikling har betydet, at de fleste unge altid har et enormt musikkatalog lige ved hånden, og det kan gøre det svært for dem at få en fornemmelse af de timer, uger og nogen gange års arbejde, som ligger i at skabe et stykke musik.

Drengene på forreste række var med på at medvirke fra start. Pigerne i baggrunden tøede ligeså stille op i takt med, at musikken begyndte at spille. Foto: Lars Norman Thomsen
Drengene på forreste række var med på at medvirke fra start. Pigerne i baggrunden tøede ligeså stille op i takt med, at musikken begyndte at spille. Foto: Lars Norman Thomsen

Ingen tid at spilde

“Vi har et par timer til at lave et stykke musik, så lad os komme i gang,“ lød det med et smil fra Chapper til 6. A og B.

Han var uden filter og formåede at connecte til de unge mennesker fra første gang, han åbnede munden og fyrede et par klodser af.

Makkeren Lindberg styrede det tekniske isenkram og sørgede for, at de unges og Chappers forskellige påhits blev til brugbare lyde på computeren.

Hovedparten af drengene på første række bidrog flittigt med forslag til musik og tekst, og troldmand Lindberg begyndte stille roligt at få formet musikken.

“Nu skal vi vist også have et pigekor med,” opfordrede Hanne Tjerrild Nørgaard.

Chapper tog forslaget til sig og arrangerede hurtigt både et drenge- og et engageret pigekor, der gav musikken yderligere et par spidsfindige lag.

Sideløbende fik den allestedsnærværende Chapper indhentet forslag fra de unge til en tekst til musikken.

Bygger en mur af nachos

“Donald Trump er præsidenten, han bygger en mur af nachos, og det er så D'et ...”, rappede Chapper, mens de unge bød ind med flere brokker til en rimelig sort og funky rap-tekst.

“Vi har ikke så langt igen, men nu tager vi lige et kvarters pause, og når vi kommer tilbage, så gør vi sangen færdig,“ bekendtgjorde Chapper.

Sammen med Chapper og Lindberg forsvandt deres udsendte efter en time ud i den friske luft, men en lydfil af et hit kom der med garanti ud af anstrengelserne efter pausen.

Eah, yeah, yeah, yeah ...

Publiceret: 02. Februar 2017 11:34

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!