Alle kan nu, uanset hvor godt man er gående, komme ind og besøge den nye permanente udstilling “Fire veje til Norddjurs” efter Museum Østjylland har gjort “museum for alle” til sit nye varemærke. Foto: John Pedersen

Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Museum: Nu er der adgang for alle til “Fire veje til Norddjurs”

I forbindelse med etablering af den nye permanente udstilling, “Fire veje til Norddjurs”, har Museum Østjylland i Grenaa gennemgået en omfattende proces med det formål at gøre museet handicapvenligt i en grad, så alle besøgende kan komme over alt på museet.

Og det uanset om de er dårligt gående, bruger rollator eller kommer frem ved brug af en kørestol.

For den indsats har museet netop modtaget Norddjurs Kommunes Handicappris 2017.

Museumsforvalter Ole Fangel fortæller, at restaureringsprocessen blev påbegyndt for fire år siden og så kunne museet ellers indvie udstillingen 28. januar i år.

“Vi havde sat os for at gøre et gammelt hus fra 1738 til at blive tilgængelig så tæt på de krav, der stilles til et moderne byggeri i dag”.

Museet har stillet sig nogle høje mål. Der er nemlig ikke blot tale om tilgængelighed i fysisk forstand, men også om tilgængelighed med hensyn til typestørrelse i teksterne i udstillingen, belysningen af teksterne og højden, da teksterne også skal kunne læses af personer fra en kørestol.

Lift fra stueplan

For at komme fra stueplan og op til udstillingerne på første-og andensalen, kan man bruge en lille nem håndterbar lift eller elevator.

På andensalen er museets stolthed,- et stykke maskimekanisk værk - som med et lille tryk på en knap omdanner en tilsyneladende ganske almindelig trappe til en platform, der så hæves ned på et lidt lavere niveau på etagen med kørestol og bruger - eller gangbesværede gæster.

Den lange kørerampe op til indgangen skulle godkendens af Kulturstyrelsen, da der er tale om en fredet bygning fra 1738. Foto: John Pedersen
Den lange kørerampe op til indgangen skulle godkendens af Kulturstyrelsen, da der er tale om en fredet bygning fra 1738. Foto: John Pedersen

Rampe op til indgangen

De mange dørtrin er naturligvis blevet forsynet med små klart markerede “overkørsler”, så de kun er ganske små bump på gæstens vej rundt gennem de mange kringlede kroge i museets spændende udstillinger og samlinger.

Og det hele startede faktisk allerede ude på gaden.

“Vi fik af Kulturstyrelsen tilladelse til på en fredet bygning at lave en rampe med den rigtige stigning, så man i kørestol kan rulle nemt og smertefrit op til museets indgang”, fortæller museumsforvalter Ole Fangel.

Ude i det fri er tilmed skabt en nemmere adgangsvej fra handicapparkeringen, idet de smukke Exner-buer er blevet gemmebrudt, så der ikke er så langt at gå.

De mange forbedringer med større tilgængelighed er blevet taget rigtig godt imod, og museumsforvalter Ole Fangel kan med stor glæde berette om mange nye besøgende i løbet af året, gæster der ikke tidligere har fundet vej til Museum Østjylland i Grenaa.

Til gangbesværede har museet også skaffet sig en låne-kørestol til gæsterne og den får måske selskab af endnu en i det nye år.

Museumsforvalter Ole Fangel åbner døren ind til den nemt håndterbare lift eller elevator, der bringer besøgende op til første- og andensalen.
Museumsforvalter Ole Fangel åbner døren ind til den nemt håndterbare lift eller elevator, der bringer besøgende op til første- og andensalen.
Museets tekniske stolthed, en ganske almindelig trappe, der med et tryk på en knap forvandles til en platform, der kan bringe gæsten et niveau ned på etagen.
Museets tekniske stolthed, en ganske almindelig trappe, der med et tryk på en knap forvandles til en platform, der kan bringe gæsten et niveau ned på etagen.

Publiceret: 04. December 2017 20:14

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalvisen Folkebladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt