Erik Hennings var tredje generation i Hornslet Bogtrykkeri, som blev grundlagt af hans farfar Axel Hennings i 1908 og videreført af hans far, Hother Hennings
Erik Hennings var tredje generation i Hornslet Bogtrykkeri, som blev grundlagt af hans farfar Axel Hennings i 1908 og videreført af hans far, Hother Hennings
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mindeord: Et stort og markant træ i skoven er faldet

Mindeord og tanker om bogtrykker Erik Hennings, Hornslet Bogtrykkeri, der døde kort tid før jul i en alder af 79 år

Af Lars Norman Thomsen, lokalredaktør:

Han var aktiv og helt oppe på tæerne til det sidste, bogtrykker Erik Hennings, der nogle dage før jul helt uventet afgik ved døden. 29. juli 2018 ville han have kunnet fejre 80 års fødselsdag.

Erik Hennings var som Kumbels kat, helt sin egen. Hans erhvervsmæssige meritter kan læses andetsteds på denne side, men det var kendetegnende for ham, at han aldrig skelnede mellem arbejdstid og fritid. Han nød begge dele til fulde, og hans engagement var legendarisk.

Varm og humoristisk

De første gange, man talte med ham, efterlod han indtrykket af at være en lidt brovten og kantet mand, der ikke var meget for at lytte til andre synspunkter end sine egne.

Men jo mere man lærte ham at kende, jo mere fandt man ud af, at han var et særdeles varmt og humoristisk menneske, som man kunne tale med på tomandshånd uden de store falbelader - og stole på.

Publicisten

For lokalredaktøren blev Erik Hennings med årene en interessant samtalepartner, der ofte var i den anden ende af røret, når ugens lokalaviser var kommet på gaden.

Han havde sine meninger om bladdrift og avisernes redaktionelle indhold, og de stod ikke til at ændre.

En lokalavis skal være lokal i sit tilsnit med streg under lokal, var hans grundsynspunkt. Erik Hennings var først og fremmest publicist til fingerspidserne. Det var derfor, at han udgav lokalaviser.

Hans journalistiske ideal var 'den nøgne journalist', der symboliserer idealet om journalisten som den objektive referent. Journalisten, der smøger ærmerne op og både kerer sig om borgmesterens gøren og laden på rådhuset, men også resultaterne af de lokale skydebrødres konkurrence søndag formiddag før frokost.

Det forretningsmæssige aspekt ved avisdrift betød selvfølgelig også noget - men mindre i denne sammenhæng.

Det allervigtigste var for ham var, at læsere og annoncører kunne regne med, at deres lokalavis landede punktligt i postkassen uge efter uge.

Lokalhistorikeren

Det var fra Hornslet, at hans verden gik. Det var her, han havde hjemme, og han forstod aldrig, at det politiske flertal i Syddjurs Byråd efter kommunesammenlægningen valgte Ebeltoft som centrum for den kommunale administration på bekostning af blandt andet Hornslet.

Det fik lokalpolitikerne tudet ørene fulde om, når han mødte dem ude i byen.

Den seneste kommunalreform blev da heller aldrig hans kop te.

Når lejligheden bød sig, gjorde han alt for at påvise, at stregerne på det nye kommunale landkort var trukket helt forkert.

“Ebeltoft ligger jo tættere på Odden end på Hornslet,” yndede han at fortælle. Han kunne kluklé over denne konstatering.

Partipolitisk gav han sig sjældent til kende, men man går ikke galt i byen ved at beskrive ham som arketypen på en god socialkonservativ i ordets bedste forstand.

Folk er forskellige, men alle skal have muligheder for at kunne udvikles som menneske.

En socialkonservativ anerkender, at et godt socialt sikkerhedsnet først og fremmest skal kunne hjælpe de svageste i samfundet.

Lokalhistorikeren Erik Henning havde en hukommelse som en elefant, og der var ikke det menneske eller det hus i Hornslet og faktisk hele Rosenholm, som han ikke kunne fortælle en historie om. Stod man lige og manglede forhistorien til et Hornslet-tema, var han der som en mis.

Djævelsk interessant og til stadighed interesseret, det var han. Også fortsat i de senere år, hvor bladriften var ude af Hornslet Bogtrykkeris regi.

De nye tider brød han sig ikke om, og det smertede ham oprigtigt, da de nye udgivere valgte at skrinlægge hjertebarnet Lokalavisen Kaløvig. Det gav han tit og ofte udtryk for overfor denne skriverkarl.

Humoren

Når Erik Hennings var mest knotten, var han samtidig sjov og galgenhumoristisk.

Hans evne til at spidde tåbelige dagsordener og højstemt bragesnak blev tiltagende med årene, og det var en fornøjelse at grine højlydt sammen med ham over tidens dårskab.

Han efterlader sig et stort tomrum. Størst hos hans nærmeste familie, naturligvis, men også hos alle vi andre, der nåede at stifte bekendtskab med denne ener og dette energibundt til det sidste.

Vi er alle, der kom i berøring med ham, blevet fattigere uden ham.

Æret være Erik Hennings minde.

Fakta: Erik Hennings liv og levned

Erik Hennings blev født som 3 generation i familievirksomheden Hornslet Bogtrykkeri, der drev trykkeri og aviser med udgangspunkt i Hornslet.

Han fik sin debut på trykkeriet allerede som 11-årig, hvor han løste forskellige opgaver som bud og arbejdsdreng på trykkeriet. Som teenager solgte han annoncer til ”Kalø-vig egnens Landboblad”.

Erik Hennings fulgte familietraditionen og blev udlært trykker fra Clemenstrykkeriet i Aarhus. Efter udstået læretid arbejdede han blandt andet på bogtrykkerier i Hadsund og Tønder og samtidig handlede han lidt med trykmaskiner.

Det var i sidstnævnte egenskab, at han købte et lille bogtrykkeri – Viborg Bogtrykkeri. Hans hensigt var at sælge maskinerne og det øvrige tekniske udstyr. Men fra allerførste dag kom der folk fra byen og ønskede tillykke og velkommen. Nogle havde ordrer med, samtidigt med at han overtog en ordrebeholdning. Enden blev at Erik Hennings drev trykkeriet videre og altså blev selvstændig i en alder af bare 23 år.

Viborg-bladet

Tre år senere sendte han sin første avis på gaden. Omegnsbladet hed den. Han trak på faderens avisrotation i Hornslet til trykningen og det øvrige udstyr var på trykkeriet i Viborg, så det var bare at tage fat. Erik Hennings var selv engageret i det hele: Tegnede annoncer, skrev det lokale stof, satte tekst, stod for trykningen, skrev fakturaer osv. Omegnsbladet fik en fin modtagelse hos både læsere og annoncører, og Viborg Handelsstandsforening bakkede op bag initiativet.

I 1966 opførte Erik Hennings en ny bladbygning i Viborg, samtidigt med, at avisen ændrede navn til Viborg-Bladet. Det var også på dette tidspunkt, Lis Hennings indtrådte i firmaet som leder af kontor og bogholderi.

Hornslet

  • I 1970 døde Erik Hennings' far pludselig, og familien flyttede til Hornslet, hvor han overtog familievirksomheden Hornslet Bogtrykkeri, og ”Landbobladet for Djursland & Kalø-vig”. Det blev starten på endnu en kraftig vækst
  • I 1971 overtager Hornslet Bogtrykkeri ”Midtdjurslands Ugeblad”
  • I 1973 investeres kraftigt i ny teknik ”fotosats” og blyet forlades
  • I 1975 investeres i et nyt avistrykkeri ”Avis-Tryk”, der opføres på Ravnhøjvej i Hornslet
  • I 1979 opkøbes ”Rougsø-bladet”
  • I 1981 opstartes Lokalavisen Aarhus Nord, og ”Aarhus Ringen” etableres med Forstadsavisen og Lokalavisen Aarhus Vest
  • I 1984 opstartes Lokalavisen Aarhus City
  • I 1986 investeres kraftigt i udviklingen af et nyt administrationssystem
  • I 1990 Opkøbes Lokalavisen Aarhus Syd med sætteri mv. i Viby
  • I 1993 Opkøbes Malling Bogtrykkeri og Ugeposten
  • I 1994 frasælges ugeaviserne i Aarhus til Aarhus Stiftstidende
  • I 1995 foretages en større udvidelse og opgradering af avistrykkeriet
  • I 1996 investeres i DTP teknik og den grafiske produktion gøres digital
  • I 2001 sælges Viborg-Bladet til De Bergske Blade, og virksomheden er ude af Viborg efter næste 40 år
  • I 2001 opkøbes Adresseavisen Kalø-vig i Rønde
  • I 2001 starter virksomheden Lokalavisen Aarhus Nord, igen
  • I 2006 opbygges et nyt avistrykkeri på Hornbjergvej med en nyindkøbt Goss trykpresse
  • I 2008 afholder Hornslet Bogtrykkeri 100 års jubilæum
  • I 2008 opstilles yderligere en trykpresse med pakkeri. Denne gang en KBA trykpresse til dagbladsproduktion af blandt andet Politiken, Nyhedsavisen, MetroExpress og Søndagsavisen
  • I 2008 sælges 2/3 af aviserne til Politikens Lokalaviser der kommer med yderligere 4 ugeaviser
  • I 2008 afsluttes generationsskiftet til næste generation
  • I 2017 sælger Erik Hennings forlaget Vildt & Jagt, der laver undervisningsmaterialerne til jagtprøven til Danmarks Jægerforbund

Kilde: Hother Hennings, tidligere direktør i Hornslet Bogtrykkeri A/S - søn af Erik Hennings

Publiceret: 03. Januar 2018 19:51

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalvisen Folkebladet