Graver Laurits Larsen og hustruen Ingeborg. 24. december 2017 er det 50 år siden, at Hyllested Kirkes afholdte graver afgik ved døden, mens han var i færd med at ringe ind til julegudstjeneste
Graver Laurits Larsen og hustruen Ingeborg. 24. december 2017 er det 50 år siden, at Hyllested Kirkes afholdte graver afgik ved døden, mens han var i færd med at ringe ind til julegudstjeneste
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lokalhistorie: En juleaften, der gik over i historien

Juleaften er det 50 år siden, at Hyllesteds daværende graver ringede med kirkeklokken for sidste gang

“Juleaften 1967 blev en aften, der kom til at sætte Hyllested på den anden ende. En aften, der sent skulle gå i glemme, men som nu sikkert kun huskes af en svindende kreds.

Juleaftensgudstjenesten, der var den første efter kirkens store restaurering fra 1964 – 67, skulle begynde kl. halv fem, men allerede kl. halv fire hørtes de første malmfulde klokketoner fra kirketårnet ud over det meste af byen. Det var Larsen, der var i gang med at kime julen ind. Et fysisk krævende arbejde, der foregik ved - med særlige kimehamre - at man slog hurtige slag på klokken.”

Sådan fortæller Per Rasmus Møller, organist og klokkenist, et kapitel i bogen om sin barn- og ungdoms Hyllested: 'Om Bette-Aksel, Kradéme-Søren, Sateme-Povl og alle de andre i barndommens Hyllested', der udkommer i tredje oplag inden jul.

Det skulle blive en på alle måder skelsættende juleaften for alle i og omkring Hyllested.

Per Rasmus Møller fortæller levende om, hvordan hele byen er samlet i kirken. “Også den vennesæle Hofjægermester Mourier Pedersen fra Rugaard havde som altid indfundet sig. Den lyseblå folkevogn VW 1600 var let genkendelig på parkeringspladsen.”

Da Pastor Mejndor træder ind i kirke lidt i halv fem, begynder snakken folk imellem at forstumme. Alle venter på, at julegudstjenesten skal begynde.

“Til sidst hørtes kun klokkens summen højt oppe i tårnet. Men så tav også den. Alle ventede nu på klokkeringningen og bedeslagene, der skulle indlede gudstjenesten. Men der kom ingen klokkeringning. Minutterne gik med mange rådvilde blikke og en diskret hvisken. Hvad er der med Larsen? Hvorfor ringer han ikke? Til sidst gik kirkesanger Aage Kjær fulgt af et par andre op i tårnet. Der fandt de Larsen siddende ved klokken endnu med kimehammeren i hånden. Døden havde lige så stille listet sig ind på ham, mens han kimede julen ind.

Der blev snakket meget rundt på egnen om den juleaften, og historien blev ikke ringere på vejen, for efter nogle dage forlød det, at graver Larsen juleaften var faldet ned fra kirketårnet og havde slået sig ihjel.”

Sådan var det dog ikke fat.

“Dødsårsagen hørte vi aldrig noget om. Der havde været en begravelse fra kirken om formiddagen, hvorefter Larsen havde følt sig lidt sløj. Det kan også være, at det var kulden og det strenge arbejde, der havde gjort det af med ham, for ser man på julevejret i 1967, var der sne med let frost og frisk vind. Nu foregår såvel kimning som klokkeringning maskinelt i Hyllested Kirke, så historien kommer næppe til at gentage sig.”

Graver Larsen in memoriam.

Publiceret: 22. December 2017 12:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalvisen Folkebladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt