SF's Jonas Dahl forsøger at sikre mere fart på Letbanen på Grenaa-strækningen, inden han stopper i Folketinget
SF's Jonas Dahl forsøger at sikre mere fart på Letbanen på Grenaa-strækningen, inden han stopper i Folketinget
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Letbanen: Mere kul på Letbanen på Djursland, minister

SFs medlem af transportudvalget Jonas Dahl, der snart forlader Christiansborg, er ikke tilfreds med, at Letbanen får en start i sneglefart på Grenaabanen

Spørgsmål stillet til transportministeren fra Jonas Dahl:

  • "Ministeren har oplyst, at forløbet med at sikre overkørsler på Grenaabanen i flere år har været aftalt med Kommissarius og er endeligt igangsat i 2016. Samt at opgaverne på Grenaabanen er blandt de sidste Banedanmark gennemfører.
  • Vil ministeren afvise at fremrykke aftaler på Ryomgård-Grenaa strækningen og/eller ændre rækkefølgen på Banedanmarks opgaver og/eller at sætte de nødvendige ressourcer ind til at fremskynde opgaven.
  • Hvad vil det i givet fald koste at afsætte de nødvendige ressourcer ind i sagsbehandlingen, så letbanen ikke skal vente i over et år på at udnytte at skinnerne er opgraderede til 100 km/t. Indsatsen skal ses i forhold til fordelene ved at få en hurtig forbindelse og gode tilbringeruter på Djurslandsstrækningen fra letbanens åbning?"

Forventningerne til den kommende Letbane er store på Djursland. Det har MF Jonas Dahl (SF) også mærket efter et møde med partifællerne i Norddjurs. Her er man bekymret ved udsigten til, at Letbanen på Djurslandsstrækningen får en start i sneglefart.

Derfor er Jonas Dahl, der sidder med i Folketingets transportudvalg, sendt i byen med et spørgsmål til transportminister Hans Christian Schmidt (V) om hurtigere klargøring af Grenaabanen. Problemet hedder at få sikret overkørslerne på letbanestrækningen tidsnok, så letbanetoget ikke skal køre i gåtempo.

”Aarhus Letbane er en af de opgaver, jeg har arbejdet rigtig meget for og er stolt af lykkes efter års arbejde. Derfor bruger jeg også gerne energi på at den hurtige letbanedrift på Djursland skal lykkes fra dag 1, i oktober 2017. Det er jo ren knold og tot, hvis Grenaa-Ryomgaard strækningen skal køres med sneglefart det første et til halvandet år, når det nu er lykkedes Banedanmark og Aarhus Letbane sammen at koordinere arbejdet med køreledninger og skinner til 100 km/t." siger Jonas Dahl.

Mads Nikolajsen (SF), Djurslands fremmeste forkæmper for den kollektive trafik, har sendt Jonas Dahl i byen med et spørgsmål til transportministeren
Mads Nikolajsen (SF), Djurslands fremmeste forkæmper for den kollektive trafik, har sendt Jonas Dahl i byen med et spørgsmål til transportministeren

Hurtig Letbane til tiden

Det er SF's kommunalbestyrelsesmedlem i Norddjurs Mads Nikolajsen, der også sidder med Letbanerådet som repræsentant for Midttrafik, som forfølger temaet sammen med Jonas Dahl.

Mads Nikolajsen er kendt for at kunne alle køreplaner forfra og bagfra, selv i søvne.

"Velfungerende kollektiv trafik kræver samarbejde fra alle instanser, så brugerne oplever sammenhængende og hurtig kollektiv trafik, men når armene og benene ikke hænger ordentligt sammen så bliver det svært, derfor opfordrer vi transportministeren til at få styr på samarbejdet, så Letbanen kommer fra start i fuld fart i hele Østjylland,” udtaler Jonas Dahl i en fælles udsendt pressemeddelelse fra Mads Nikolajsen og den tidligere skatteminister og kommende regionshospitalsdirektør.

"Vi er glade for, at Jonas Dahl følger letbaneprojektet til sidste dag i Folketinget. Han har knoklet på Borgen og lokalt for Letbanen fra første færd. Jonas var til møde i Grenaa med vores partiforening forleden, og jeg håber, han lykkes med at få fremskyndet arbejdet med at lukke led og overkørsler langs Grenaabanen, så der kan køres 100 km/t fra start. Midttrafik og Djurskommunerne omlægger busruter, så de passer med Letbanen, men hele omlægningen forudsætter hurtig Letbane - til tiden," siger Mads Nikolajsen

Publiceret: 25. Maj 2016 14:04
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Norddjurs
Seneste
Lokalavisen Norddjurs
Mest læste
Lokalavisen Norddjurs
112