Mogens Henriken, Nyt Syn, Auning, er begejsret for fællesskabet omkring Auning Teltet, der også udmønter sig i nye og stærkere netværk mellem deltagere og efterfølgende danner basis for fælles tiltag. Foto: John Pedersen
Mogens Henriken, Nyt Syn, Auning, er begejsret for fællesskabet omkring Auning Teltet, der også udmønter sig i nye og stærkere netværk mellem deltagere og efterfølgende danner basis for fælles tiltag. Foto: John Pedersen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Landbrugsmessen: Auning Teltet prøver til for femte gang

Så er tiden inde, hvis man som butiks- eller erhvervsdrivende har lyst til at være en del af fællesskabet omkring Auning Teltet, der efter planerne skal være med på Landbrugsmessen på Gl. Estrup 26. og 27. maj.

Det er femte år i træk, Auning Teltet i så fald bliver en del af det store messe-arrangement, har et besøgstal på den pæne side af de 20.000.

Dermed er Landbrugsmessen på Gl. Estrup det arrangement, der i særklasse trækker flest besøgende hen over en weekend.

Det er en af de rigtigt gode grunde til, at Mogens Henriksen, Nyt Syn, Auning - årets tovholder på projektet - mener man som erhvervsdrivende i Auning bør melde sig under den fælles teltdug.

Auning Teltet er ikke en del af byens handelsudvalg, MitAuning Handel & Erhverv, så alle kan være med uanset om man er medlem her eller ej.

Nyt Syn har været med de seneste tre år og Mogens Henriksen udtrykker stor begejstring, ikke mindst for det fællesskab, der også opstår i løbet af de to hyggelige messedage.

Så udover at få det helt store udstillingsvindue ud til mere end 20.000 potentielle kunder, så er Auning Teltet også de, hvor der knyttes nye netværk mellem deltagerne.

Og det kan så efterfølgende resultere i fælles udspil, som der er set ganske mange eksempler på.

Tilmelding 19. februar

 

På styregruppens vegne oplyser Mogens Henriksen, at man har sat 19. februar som dato for forhåndstilmelding.

Efterfølgende er der fælles mødeaften onsdag 28. februar i kantinen i SuperBrugsen i Auning.

Forhåndstilmelding er ikke bindende, men alle der melder sig til, vil blive indkaldt til mødet 28. februar.

På mødet her vil blive aftalt alt det praktiske omkring Auning Teltet.

“Det er vigtigt, at alle der ønsker at være med, bliver hørt og får lejlighed til at komme med deres ideer og forslag, så vi kan få den størst mulige medindflydelse for deltagerne i det fælles fremstød for handlen i Auning”.

Mogens Henriksen fortæller, at Lions Club Gl. Estrup allerede har været ude med en forespørgsel, om “løvernes” lille populære passagertog Futte i lighed med de seneste år, også i 2018 kan få holdeplads og “station” som nabo til Auning Teltet.

Det naboskab ser altså ud til at blive en realitet igen i år - naturligvis med tog til tiden.

Det er 5. år i træk Auning Teltet satser på at blive en del af Landbrugsmessen Gl. Estrup - det største udstillingsvindue på Djursland.
Det er 5. år i træk Auning Teltet satser på at blive en del af Landbrugsmessen Gl. Estrup - det største udstillingsvindue på Djursland.

SuperBrugsen med igen

Sidste år var følgende med i Auning Teltet: Sparekassen Djursland, Auning Radio & Tv, Primanet, Auning Boligmontering, Nyt Syn, Auning Apotek, Auning Borgerforening, AuningPortalen, Djurslands Bank og Østjysk Hørecenter.

SuperBrugsens nye uddeler Anders Rasmussen har allerede meldt ud, at SuperBrugsen i 2018 igen er tilbage som en del af Auning Teltet efter et enkelt års pause fra fællesskabet.

Jens Sørensen, Auning Radio & Tv, initiativtager til telt-projektet, håber at se flere nye deltagere fra byens handelsliv og understreger, at hans butik naturligvis også er med på messen på Gl. Estrup i 2018.

Publiceret: 12. Februar 2018 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalvisen Folkebladet

Bøger