Erik Bendix Jensen, driftsøkonomikonsulent i Djursland Landboforening, mener det er vigtigt, at landmanden har fokus på hver eneste øre i den daglige drift. Foto: Sabrina Brohus, Djursland Landboforening.
Erik Bendix Jensen, driftsøkonomikonsulent i Djursland Landboforening, mener det er vigtigt, at landmanden har fokus på hver eneste øre i den daglige drift. Foto: Sabrina Brohus, Djursland Landboforening.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Landbrug: “Landmænd skal tælle hver en øre”

Det er vigtigt at være en faglig dygtig landmand, men det er lige så vigtigt at være en dygtig handelsmand. Det mener Erik Bendix Jensen, som er driftsøkonomikonsulent i Djursland Landboforening. Han sidder til dagligt blandt andet med driftsbudgetter, investeringsrådgivning og analyser af årsrapporter i foreningen, og han mener, at landmanden skal skrue op for det gode købmandskab.

”Al respekt for at der bliver lavet en god handel, når der handles maskiner, men det er et engangstal. Man skal ikke negligere den daglige 'ene øre', som kommer til at betyde mindst lige så meget i den sidste ende”, siger Erik Bendix Jensen i en pressemeddelelse udsendt af landboforeningen.

Den gode købmand

Erik Bendix Jensen forklarer, at landmanden skal være fremsynet og klar over, hvad der rører sig i verden, særligt når der skal handles ind til bedriften. Det kan nemlig ses i årsrapporterne i den sidste ende, om landmanden har formået at købe eller sælge til den bedste pris. Et godt eksempel kunne være mælkeproducenten, som producerer 2 mio. liter mælk om året. Her kan en enkelt øre per kilo betyde en merindtjening på 20.000 kr. om året.

”Når produktionerne i dag er så store, så bliver den sidste øre lige pludselig vigtig”, understreger Erik Bendix Jensen og fortæller, at landmanden skal holde sig orienteret om markedet i ind- og udland på de mange uvildige platforme, der findes.

”Det skal være fremsynet og kunne ramme ind i markedet på det helt rigtige tidspunkt. Så er landmanden også forberedt, når telefonen ringer fredag eftermiddag, og han bliver spurgt, om han vil handle”.

De store produktioner gør det svært for selv den mest erfarne landmand at læse de mange tal. Derfor er analyser af årsrapporterne et vigtigt redskab, når der skal være styr på bedriftens økonomi. Når Erik Bendix Jensen analyserer en årsrapport, bliver alle indtægter og udgifter isoleret, så det er muligt at holde øje med hver enkelt post.

”Jeg vil vove at påstå, at en af de store udfordringer ligger hos landmanden selv. De skal være omstillingsparate, og de skal selv kunne tage imod den nye udvikling. Hvis de ikke evner det, så bliver de simpelthen kørt over. Tingene sker bare hurtigere og hurtigere i dag, uanset om vi vil det eller ej”, forklarer han.

srj

Publiceret: 09. August 2017 15:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Norddjurs
Seneste
Lokalavisen Norddjurs
Mest læste
Lokalavisen Norddjurs
112