Kommunalvalg 2017
Lars Møller (S) og partifællerne vil ligesom flere politikere i Syddjurs arbejde for, at kommunernes plejecentre selv skal lave mad til deres beboere. Arkivfoto
Lars Møller (S) og partifællerne vil ligesom flere politikere i Syddjurs arbejde for, at kommunernes plejecentre selv skal lave mad til deres beboere. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17: S vil have duften af mad tilbage til plejecentrene

Udvalgsformand Lars Møller rejser sagen i Voksen-Plejeudvalget

Da man i Norddjurs og Syddjurs Kommuner i 2006 blev enige om at etablere et fælles produktionskøkken, Djurs Mad I/S, med beliggenhed i Auning, stemte Lars Møller, nuværende formand for Voksen-Plejeudvalget, og hans partifæller imod idéen.

Det er nu ikke derfor, at han og Socialdemokratiet i Norddjurs nu vil undersøge muligheden for at producere mad i plejecentrenes køkkener. Lars Møller vil nu rejse sagen i udvalget.

“Det er et forslag, jeg har gået med et stykke tid, og det kommer af den gode dialog, jeg har haft med Ældrerådet i Norddjurs og de lokale foreninger af Ældresagen, som gentagne gange har rejst spørgsmålet, om vi ikke kan producere mad i vores køkkener på plejecentrene. Arbejdet med vores nye ældrepolitik i Norddjurs Kommune har sat yderligere fokus på den gode mad-oplevelse,” siger Lars Møller.

Ikke kritik af Djurs Mad

Udvalgsformanden siger, at han ikke er ude med riven efter Djurs Mad I/S. Han anerkender tværtimod, at den løsning, som han ikke selv var fortaler for i sin tid, har haft sine fordele.

“Den løsning, et flertal i Norddjurs i sin tid valgte, har jo givet en betydelig økonomisk besparelse i forhold til den tidligere løsning med at udbringe varmholdt mad. Så samtidig med at Djurs Mad har leveret et ernæringsrigtigt, vakuumpakket, måltid til vores ældre har det også frigjort mange midler til varme hænder. Medarbejdere og ledelse i Djurs Mad gjort et fantastisk arbejde, og det vil der stadig være brug for i forhold til vores hjemmeboende ældre,” siger Lars Møller.

Lars Møller forestiller sig, at man starter med en forsøgsperiode på et af kommunens plejecentre.

“For mig er det vigtigt at det giver et godt kvalitetsløft i mad-oplevelsen, i forhold til den løsning vi har i dag samtidig med, at det ikke bliver væsentligt dyrere for os. Jeg er dog sikker på, at udviklingen, siden den tidligere beslutning i 2006, gør at vi kan producere mad, helt eller delvist, på vores plejecentre som sikrer den gode og ernæringsrigtige madoplevelse uden, at det bliver væsentligt dyrere end i dag.”

Publiceret: 15. Marts 2017 22:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!