Kommunalvalg 2017
Per Zeidler, nuværende byrådsmedlem, får kamp til sokkeholderne ved KV17, fordi Liberal Alliance kun kan stille tre kandidater. Foto: Lars Norman Thomsen
Per Zeidler, nuværende byrådsmedlem, får kamp til sokkeholderne ved KV17, fordi Liberal Alliance kun kan stille tre kandidater. Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17: Liberal Alliance er lig med bas, trommer og guitar

Spidskandidat Per Zeidler tror, at løbet er kørt for at finde flere kandidater som kan udvide den nuværende trio til en kvartet eller endog en kvintet

Liberal Alliances kandidathold ligner mere i antal den klassiske rockbesætning med bas, trommer og guitar end et hold, der vil fremover isen ved det kommende kommunalvalg.

Partiets valgbesætning er nemlig blevet halveret sammenlignet med valget for fire år siden, hvor partiet debuterede i Syddjurs med seks kandidater.

Spidskandidat Per Zeidler, nuværende byrådsmedlem og udvalgsformand for FI-udvalget (FI = Familie og Institutioner), erkender, at det ser lidt fattigt ud.

“Vi kan jo ikke tvinge vores medlemmer til at stille op, og personligt har jeg virkelig forsøgt og har haft samtaler med mange mulige kandidater. Desværre uden held, så der skal komme et par kandidater dumpende i sidste øjeblik, hvis vi skal blive mere end en trio,” siger Per Zeidler.

Hansen et problem

Per Zeidler, som bor i Rønde, har 'talenterne' Mads Færgemann, Ebeltoft, tidligere lokalformand i Syddjurs og chauffør for Per Zeidler ved Folketingsvalget i juni 2015, og debutanten Mathilde Glassow Lauridsen, Rønde, som medkombattanter.

Væk er stemmeslugeren i Mørke & omegn, Flemming Hansen, nuværende byrådsmedlem, der ikke genopstiller, og det kan blive et stort problem, erkender Per Zeidler.

“Flemming har altid formået at støvsuge Mørke for stemmer, og de stemmer skal vi nu ud at skaffe os på anden vis, hvis vi skal fastholde vores nuværende to mandater.”

Flemming Hansen og Per Zeidler har været politiske fæller, siden de som et par uvorne skoledrenge ved årsskiftet 2012 og 2013 forlod Venstre i protest mod den daværende byrådsgruppes 'Ebeltoft'eri' og mangel på respekt for anderledes tænkende V-medlemer, som de begrundede deres afgang med.

Per Zeidler har dog formået at fastholde en tæt alliance med Venstre borgmester Claus Wistoft, og sidstnævnte ser Per Zeidler som den bedste Venstre-mand i Syddjurs, der ikke er medlem af partiet.

Man gætter nok heller ikke forkert, hvis der har været gjort forsøg på at få Per Zeidler tilbage i folden.

“Det bliver ikke aktuelt. Jeg befinder mig godt hos Liberal Alliance, hvor jeg føler, at vi altid står forrest i byrådet, hvis der skal kæmpes for ikke at lægge yderligere byrder ned over borgerne,” siger Per Zeidler.

Liberal Alliance fik 1.297 stemmer ved KV13. 490 gik personligt til Zeidler, 370 til Flenmming Hansen.

Liberal Alliance skal håbe på, at vælgerne vil belønne Per Zeidlers indsats som udvalgsformand ved mindst at fordoble hans personlige stemmetal, så det kan gøre det ud for tabet af Flemming Hansen - ellers ryger der et mandat.

Publiceret: 25. August 2017 13:33

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere