Kommunalvalg 2017
Jørn Juul Sørensen, spidskandidat til KV17 for Det Radikale Venstre, er en flittig deltager i den lokale debat, men er det nok til at tro på, at Det Radikale Venstre får sæde i kommunalbestyrelsen fra årsskiftet?
Jørn Juul Sørensen, spidskandidat til KV17 for Det Radikale Venstre, er en flittig deltager i den lokale debat, men er det nok til at tro på, at Det Radikale Venstre får sæde i kommunalbestyrelsen fra årsskiftet?
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17: Ja, til flere hænder i børnehaverne og to-lærerordning i indskolingen og mellemtrinnet i folkeskolen

Radikale Venstre skyder valgkampen i gang lørdag formiddag på centertorvet i Auning

Skal det lykkes Det Radikale Venstre for første gang i Norddjurs historien at snige sig ind i Norddjurs Kommunalbestyrelse?

Ved Kommunalvalget i 2013 blev det til 1,5 procent af de afgivne stemmer i Norddjurs, og ved Folketingsvalget i juni 2015 1,8 procent.

Derfor skal der ske noget radikalt i betydningen gennemgribende for, at Det Radikale Venstre bliver mere end en parantes, der udfyldes hver fjerde år, mens valgkampen står på.

Lørdag formiddag forsøger Det Radikale Venstre at gøre sine hoser grønne i Auning. Partiets spidskandidat Jørn Juul Sørensen, Grenaa, og de øvrige kandidater dukker op på Centertorvet for at diskutere med borgerne i tidsrummet klokken 10-12.

Jørn Juul Sørensen siger til Lokalavisen, at Det Radikale Venstres mærkesager hedder opnormeringer i daginstitutionerne og to-lærerordning i indskolingen og mellemtrinnet i folkeskolen i den kommende valgperiode.

"Desuden vil jeg arbejde for et affaldssystem hvor ressourcerne går i kredsløb i en cirkulær økonomi hvor vi genbruger og deler vores fælles ressourcer. Jeg vil stille forslag om at der skal kildesorteres og indsamles i langt flere affaldsfraktioner både ved folks boliger og ved virksomheder” siger Jørn Juul Sørensen.

Med i Auning er også den radikale spidskandidat til regionsrådsvalget Hanne Roed. Hun har de sidste 4 år siddet i regionsrådet i Region Midt.

Hanne Roed, der er uddannet socialrådgiver, er medlem af det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde.

Publiceret: 30. September 2017 06:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere